Lande med nordisk Folkeblanding, undtagen der hvor herskesyge Regenter i Tidens Løb har set Lejlighed til at tilvende sig uindskrænket Herredømme. Ja, denne Repræsentasjon anvendes ikke alene for Landet idethele men ogsaa i de Sager, som hvert Fylke eller hver Menighed (Kommyne) har at afgjøre. Og herved mindes vi endelig om, at der ogsaa er en vigtig Gren af Friheden, som kaldes Kommunalfrihed. Den bestaar naturligvis deri, at enhver Kommyne[1] har Ret til at afgjøre Alt, som egentlig kun vedkommer den selv.
Det blir altsaa en afgjort Sag, at Friheden var ganske anderledes og meget mindre i de gamle Republikker, end den kan være i de indskrænkede Monarkier nu. Friheden havde dengang ikke saa mange Sider eller Grene og kunde følgelig heller ikke bære saamegen Frugt. Den manglede den Fylde, det rige Indhold og den Betydning for Menneskelivet, som den i vore Dage har. Den græske Frihed kunde snarest lignes ved Kommynefriheden hos os. Ja, Grækerne havde vel heller ikke stort andet Begreb om Staten, end at den var en Kommyne, og derfor er det godt at forstaa, at deres Statsforfatning blev republikansk. Ligesaa naturligt var det og, at mange andre Folkeslag holdt sig til det uindskrænkede Kongedømme, de nemlig, der betragtede Staten som en blot Familje, ti de maatte jo da ville skaffe den et Overhoved, en eneste Regent, der som en Familiefader skulde styre den med fuld Myndighed. Vi derimod mener, at ingen af Delene var det rette, men at
- ↑ Kommyne svarer i verdslig Henseende omtrent til det kirkelige Ord Menighed. Det hentyder paa Fællesskab i ydre Anliggender, Ordet Folk derimod paa fælles Oprindelse. Hos os tales der ikke blot om Præstegjælds- men ogsaa om Amts-Kommyner. Vilde man ombytte Ordet med et gammelnorsk Ord, kunde vel Ordet Fylke være ganske høveligt.
