ket skal betænke sig i 3 eller 6 eller 9 Aar, førend vigtige Lovforslag blir virkelig Lov; og det maa dog øjensynlig være til Folkets sande Gavn, at Lovene overvejes vel, at de modnes før de udgives. Man klager undertiden over, at det paa denne Maade gaar saa langsomt med Lovforandringer, men vi skal mindes, at Staten kan have et Liv af Aarhundreder for sig, dersom den styres godt, men snart gaa tilgrunde, dersom man i Overilelse gjør mange Misgreb. Men nøjere at fortælle, hvad „den norske Konstitusjon“[1] indeholder, behøves dog ikkke her, da der baade før har været skrevet lidt om den Ting i „Folkevennen,“ og Grundloven desuden er at faa tilkjøbs for nogle faa Skilling.
Det mener jeg altsaa er sikkert, at vor borgerlige Frihed er ikke liden, ja at yderst saa Lande kan glæde sig ved at have den saapas. Man indvender kanske, at Nutidens Fristater dog vist er langt friere end baade Oldtidens Republikker og vore Kongeriger. Nu vel, kanske Friheden er større paa Papiret, men er den ogsaa større i det virkelige Liv, og er disse Fristater tillige lykkeligere? Lad os se! Her i Europa har vi Republikken Schweitz, der egentlig bestaar af over 20 smaa (som et Slags Kommyner); men
- ↑ Ordet Konstitusjon (som egentlig betyder Grundlægning, Anordning eller ogsaa en vis Legemsbeskaffenhed) bruges tit om en fri, repræsentativ Statsforfatning. Konstitutionen bestemmes i den Lov, som man kalder Grundlov. Da vor Grundlov blev færdig og altsaa Statsforfatningen grundlagt den 17de Mai (1814), kalder vi denne Dag vor Konstitusjonsdag. Forøvrigt er det en slem Ting at man om folkelige Sager bruger saa mange fremmede Ord, som almindelig Mand ikke forstaar. Der fortælles, at En, naar han den 17de Mai hørte Tale om „Hurra for Konstitusjonen,“ sagde, at han hellere vilde raabe Hurra for „Prins Gustav;“ han tænktes dermed paa 2 af vore Dampskibe. – Paa samme Vis høres undertiden, at Folk kalder Telegrafen „Talekraften,“ og Hypotek-Banken „Potet-Banken.“
