Side:Folkevennen- et tidsskrift (IA folkevennenetti10fremgoog).pdf/254

245

som bekjendt har borgerlige Uroligheder ytret sig der i senere Tid, medens vi har været fri for dem. Frankrig har 2 Gange været Republik, og England 1 Gang; men paa begge Steder varede den kort, og Ingen skal heller sige, at Frankrig har været enten frit eller lykkeligt i hine Stunder. Islænderne stiftede i gamle Dage en Republik, der rigtignok bestod i over 300 Aar (900–1250 efter Kr.), men jeg kan ikke se, at den var stort lykkeligere end Kongeriget Norge i samme Tidsrum; ialfald endte den med rasende Kampe mellem Storslægterne paa Øen. – Nu er det vel „de nordamerikanske Fristater“ man helst vil pege hen paa, og det er vistnok sandt, at Religionsfriheden og den personlige Frihed synes at være større der end hos os. Efter den nordamerikanske Grundlov skulde nemlig Troesfriheden være aldeles uindskrænket, forsaavidt som der ingen Statskirke er, og ethvert Religionssamfund skal have aldeles de samme borgerlige Rettigheder; men et andet Spørsmaal er det, om det virkelig er saa i Livet. Dette synes forendel at maatte besvares med Nej; ialfald er Mormonerne blevet haardere forfulgt der end her. Rigtignok skede vel denne Forfølgelse ikke efter Regjeringens eller Domstolenes Befaling, men af Folket selv; men just dette beviser dog, at Folket ikke er saa frisindet som hos os, og endnumindre saa frisindet som deres egen Grundlov, hvis Ord derfor staar døde paa Papiret. Skulde jeg desuden lide personlig Overlast for min Tro, saa vilde jeg dog langt hellere have den bestemt i Loven og afgjort af de ordentlige Domstole samt udført af Regjering og Øvrighed, end at anfaldes af en ustyrlig Folkeskok. Endnu værre er det vistnok med Agtelsen for den personlige Frihed og med Folks Sikkerhed. Alsomtiest hører man, at Nordamerikanerne tar sig selv tilrette, ja angriber hinanden paa Kroppen bare for visse Meningers Skyld. Der er saaledes i Nordamerika en stor Overbevisnings-Tvang. Men det værste af