alt er dog den Omstændighed, at de sydlige Fristater har flere Millioner Negerslaver. Mage til dette Slaveri findes ikke i selve Rusland; og vi kan vistnok her anvende de Ord: „Tal aldrig om Frihed, hvor Nogen er Træl!“ Det er et soleklart Bevis paa, at det umenneskeligste Despoti kan trives ligesaavel i en Republik som i et Monarki. En saadan Frihed som den nordamerikanske kan da, mener jeg, umulig roses stort idethele, om den end i visse Stykker kan være ganske bra. – Ser vi saa hen til de mangfoldige Republikker længer før i Amerika, da er det vist, at Uenighed, Splid og blodige Borgerkrige har raset i de fleste af dem, al den Tid de har været til. Slutningen blir altsaa den, at jeg kjender ingen Republik, med hvem vi var tjent at bytte Frihed og Lykke.
Med alt dette er det ingenlunde min Mening, at Friheden hertillands er i alle Stykker stor nok. Jeg ser mange Ting, som jeg vilde ønske friere indrettet end de nufortiden er, og det samme kan Andre gjøre. Jeg for min Part mener f. Eks., at Religionsfriheden bør udvides, idetmindste saa vidt, at ogsaa andre end Lutheranere kan faa Ansættelse i Landet som verdslige Embedsmænd, som Fogder, Sorenskrivere og Amtmænd (at sige, naar de ellers er dygtige og retskafne Folk). Jeg tror, at Menighederne burde tages med paa Raad, naar Præste-Embederne skal besættes, og at Sognebaandet burde løses, saa at Folk fik fuld Frihed til at benytte den Præst, man liker bedst, om han end hørte et andet Præstegjæld til. Jeg ønsker, man vilde give Slip paa Konfirmasjons-Tvangen og al ligefrem Skoletvang. Jeg mener ogsaa, at Kommynerne baade kan og bør faa noget større Myndighed, – at Stemmeretten bør udvides noget, efterhaanden som Oplysningen vokser, – at Næringsvejene endnu bindes af flere Baand end nødvendigt er osv. – Men dette er dog intet Under; ti saa stor er Friheden ikke i noget Land, at den jo i visse Stykker
