Side:Folkevennen- et tidsskrift (IA folkevennenetti10fremgoog).pdf/259

250

lykkeligt, saasnart det faar en fri Regjeringsform. De vilde skjønne, at en saadan Form uden tilsvarende Frihedssind hos Folket kun er det samme som et Fad uden Mad. Den bedste Grundlov i Verden er død og magtesløs, saafremt den kun staar paa Papiret; ti ogsaa om Friheden gjælder det, at ikke Bogstaven men Aanden levendegjør. Hvor Folket gjennemstrømmes af en: kraftig Aand og gløder af varm Kjærlighed til Friheden, der vil altid denne vide at skabe sig selv en passelig Form. Derfor kan der ogsaa igrunden være saa mange ulige Statsformer som der er levende Folkeslag til (akkurat som hvert Menneske har sit ejendommelige Aasyn). Den Regjeringsform er da stedse den bedste, som er den folkeligste (d. e. mest lig Folket), eller som bedst svarer til dets Aand og hele Liv. En mindre Frihed, som Folket kan fordøje og ved at sætte Pris paa, er bedre end en større, som det endnu ikke skatter. – Man har medrette sagt, at Ingen kan „give Folket Friheden;“ det maa selv give sig den, skjønt naturligvis ikke ved raa Naturkraft, Revolusjon og Vold, men ved sin hele Færd og sit hele Liv, ved Mund og Pen. Lad os nemlig tænke os, at et vist Folk ganske pludselig fik en overmaade fri Statsforfatning, men at det kun havde liden Frihedssans og Oplysning – hvorledes vilde det saa gaa? Jo, Friheden vilde i mange Stykker blive misbrugt, eller idetmindste unyttig for Folket; og var der Nogen, som vilde røve den bort, saa forstod Folket ikke at forsvare den. Enkelte vilde vel gjøre sit Bedste dermed, men dette vilde ikke forslaa, naar Mængden var ligegyldig; ti skal den polittiske Frihed bevares, udvikles og blive til sandt Gavn, da maa den bæres, saavidt muligt, af det hele Folk. Ellers vil den snart gaa tabt At gjøre altfor store Sprang i den ydre Frihed, vil kun afbryde dens jævne, levende, organiske Udvikling og følgelig blive mere til Skade end til Gavn Saaledes gik det med den romerske Repu-