Side:Folkevennen- et tidsskrift (IA folkevennenetti10fremgoog).pdf/263

254

kan og skal være fri i og med sit Folk, ligesom Folket med ham; og det vil ske overalt, hvor begge Parter indser, at Folket er skabt til at blive saa lykkeligt som muligt, og at ogsaa Øvrighed, Regjering og Kongemagt kun er til for at gavne Folket, ikke for at være det til Byrde og Besvær. Men er det saa, da har Folket naturligvis Ret til al gavnlig Frihed ogsaa udvortes; – det har Ret dertil, fordi Frihed er nødvendig, dersom Folket skal naa sit Maal. Uden Frihed blir Kilden til „en giftig Sump,“ og Græsset kvæles; uden Frihed vantrives Fuglen og Dyret, ja den hele Natur; hvorledes kan da Menneskelivet og Menneskeaanden, der er skabt til langt højere Frihed, blomstre og bære Frugt, dersom de holdes i unaturlig Tvang? – Hele Verdens Historie vidner ogsaa derom, at Oplysning, Konster, Videnskaber, Næringsveje og alt det, som hører til Menneskets timelige Lykke, har aldrig kunnet trives der, hvor Trældommen var stor; – den kunde i det Højeste blive en løs og svampet Drivhus-Vokster; eller ogsaa blev den ligesom forstenet – stivnede og mistede Væksten. Saaledes er det gaat i Ostindien, hvor Folket allerede for flere tusinde Aar siden havde megen Oplysning men endnu den Dag idag staar paa samme Trin (omtrent ligesom Dyrene), fordi Kastevæsenet har stanset Udviklingen. Den samme Stilstand gjennem umindelige Tider findes i Kina og Japan, hvor Folk ikke engang har haft Frihed til at forlade Landet eller lade Fremmede komme til sig. Paa den anden Side er det ligesaa klart, at England og tildels Nordamerika ikke var bleven Jordens kraftigste næringsdrivende Folk, dersom de ikke havde haft den Frihed, de ejer. – Det har ogsaa stedse vist sig i Verden, at de største og dygtigste Mænd fremstaar i bevægede Tider, og ingenlunde da, naar Alt er stilt og dødt som i Graven. Enhver klog Landsstyrelse vil derfor skjønne, at det var Daarskab at ville paalægge Folket stor Tvang og stræng