Side:Folkevennen- et tidsskrift (IA folkevennenetti10fremgoog).pdf/264

255

Orden som i Tugthuset, eller stiv Ensformighed og blind Lydighed som i Armeen, men at det just er Sagen at lade Folkelivet udvikle sig saa frit og gjære saa kraftigt, som ske kan. Kort sagt, aandelig Rørelse i Folket maa megetmere fremmes end hemmes; kun derved blir Livet frugtbart. – Desuden er det vist, at de regjerende Herrer ogsaa for sin egen Skyld gjorde klogt i at fremme ogsaa Folkets ydre Frihed. Derved var de nemlig sikre paa Folkets Kjærlighed, og hvor den er levende, vil Fyrsten dog igrunden have det bedst – derom er der ingen Tvil. Det er just Dyden ved den borgerlige Frihed, at den gjør Folket til langt mere trofaste og ordentlige Undersaatter, og langt bedre afværger Oprør, end nogen Politi- og Soldatermagt er istand til. Saaledes gaar f. Eks. Italienerne stadig og pønser paa Oprør, fordi de ingen.Frihed har; og Franskmændene har i de sidste 66 Aar gjort den ene Revolusjon efter den anden, og næsten utallige Gange prøvet paa Konge- og Kejsermord. Men Engelskmændene har i samme Tid vel knurret dygtig, men aldrig grebet til Vaaben – fordi de har megen Frihed, især til at tale, skrive og trykke. Naar bare Folk har fuld Frihed til at „skrike og skraale,“ til at bruge Mund og Pen, da er de ingenlunde saa raske til at gribe Sværdet. Friheden er da som en Lynafleder, der skaffer de usunde Dunster (de hidsige Tanker og Misfornøjelser) Afløb, hvorimod Ufriheden, Tvangen, gjør Misfornøjelsen større og større. – Det er derfor en meget uforstandig Frygt, som man hører saa tit: Frygten for at Folk skal misbruge Friheden; ti er det en naturlig Frihed, som Folket idethele baade har nogen Forstand paa og Kjærlighed til, saa saar man finde sig i, at Enkelte misbruger den. Den kan misbruges, fordi den er et Gode; kunde den ikke, saa var der heller ikke noget Godt ved den. Saaledes er det ogsaa med Mad og Drikke, med Ilden og Vandet, med Livet selv og med Kristendom-