Skrivemaaden satte ved Siden af Navnet, og i disse Tilfælde er altsaa at mærke, at den første Form er den, som holdes for at være rettest eller passeligst at skrive. Nogle faa Forkortninger ere brugte, nemlig: „M.“ for Mandsnavn, og „Kv.“ for Kvindenavn. „Matr.“ betyder Matrikulen (af 1838). „Jf.“ betyder: jævnfør (derved henvises til et andet Navn, som man kan mærke sig til Sammenligning). Et Spørgsmaalstegn (?) efter et Navn betyder, at der er nogen Tvivl ved Navnet, især om hvorvidt det er ret opfattet eller forstaaet.
Alv. Eller Alf efter den gamle Skrivemaade.
Alvhild. (Alvilda), Kv.
Anbjørg (Ambjør), Kv. Fordum Arnbjørg.
Anbjørn (Ambjønn). Fordum Arnbjørn.
Andor, M. Egentlig Arnthor. (Nordenfjelds).
Anfinn. For Arnfinn.
Anfred, M. (I en Navneliste fra Sogn).
Anfrid, Kv. (I Pontoppidans Navneliste).
Angjerd (Angjær), Kv. Fordum Arngerd.
Angrim. Mest i Trondhjems Stift.
Angunna, Kv. (Hardanger). Fordum Arngunn.
Ankjell. I Mandals Amt.
Anlaug, Kv. I Tellemarken.
Anstein. For Arnstein. (Søndenfjelds).
Anvald. (Uvist hvorhelst).
Anved. Fordum Arnvid. Alle disse Navne skulde egentlig skrives med „Arn,“ men de findes dog ogsaa i gamle Breve skrevne med „An“ efter Dagligtalen.
Are, M. I Raabygdelaget.
Arne. (Jf. Aane).
Arnulv, ogsaa udtalt Annulv og Anulv.
Arve (eller Arved?) M. Fra Jarlsberg og fl.
Asbera (Asper) Kv. I Tellemarken. I dette og de følgende Navne skulde Forstavelsen egentlig ikke hedde As men Aas; og der er ogsaa nogle faa Navne, som saavidt man veed,
