altid udtales med Aas eller Os. Disse skulle siden anføres under Aa.
Asbjørg, Kv. Hos Pontoppidan.
Asbjørn. Mest i Agershuus Stift.
Asborg (Aspor), Kv. Fra Lister Fogderie.
Asgaut. I Kristiansands Stist.
Asgjeir (Askjer, Askjei), M. I Tellemarken og fl.
Asgjerd (Askjær), Kv. I Tellemarken.
Asgrim. Valders og flere Steder.
Askjell. Bergens Stift. (Et andet Navn „Axel“ synes at staa i Forbindelse hermed).
Aslak. Ogsaa Atlak (i Lister F.), Atlaak (i Hardanger).
Aslaug, Kv. Søndenfjelds.
Asleiv, M. (I Hallingdal?).
Asmund. Syd i Landet hedder det Osmund eller Aasmund.
Assur, M. Hallingdal og flere. Skrives ogsaa Asor og Asser. I gamle Skrifter: Øzurr; dette grunder sig paa den gamle Regel, at A gaaer over til Ø (eller O), naar der kommer U (eller O) i næste Stavelse.
Astrid, Kv. Mest søndenfjelds.
Atle, M. Søndenfjelds hedder det Asle.
Aud, M. Hallingdal (efter Matrikulen).
Auda (Aude), Kv. Fra Sandsver.
Audgrim (Augrim). Matr. fra Jarlsberg.
Audgunn, M. Sogn. Søndenfjelds: Augun og Augen. (Er noget tvivlsomt).
Andkjell (Aukjel). Fra Mandal.
Audni? (Unni), Kv.
Audun, M. Findes skrevet: Auden, Auen og Auon (efter Udtalen).
Avle, M. Østerdalen.
Aagne, M. Sogn og flere Steder.
Aake (Aage), M.
Aale, M. Senjen (efter Matrikulen).
Aalov, Kv. (Tellemarken?).
Aamund, eller Aamunde. (See ogsaa Ommund).
Aamunda, Kv. (Nyere Navn).
Aane, M. Nordland og fl. – Om Navnet Aadne, som bruges syd i Landet, skal henføres hertil eller til „Arne,“ er uvist. – Jf. Aagne.
Aanund, eller Onund; fordum Ønund. Findes skrevet: Aanon Aanen, Anund. Det sidste er nok egentlig den ældste Form;
