Side:Folkevennen- et tidsskrift (IA folkevennenetti10fremgoog).pdf/299

Denne siden er ikke korrekturlest
290


Svanlaug, Kv. I Sætersdalen: Svallaug. I Tellemarken bruges „Svaanaug,“ som maa være et andet Navn.

Svein.

Sveinke (Svenkje), M. Mandal og fl.

Sveinung. Raabygdelaget og fl.

Sverke. Søndhordland og fl. I Stjørdalen forekommer „Svert,“ som vistnok er et andet Navn.

Sæbjørn. Mangesteds.

Sæborg, Kv. Fra Valders.

Sæfinn (Sefin). Efter Pontoppidan.

Sæfred (Sevrid, Sæfre), M. Ryfylke og fl.

Sæmund. Trondhjems Stift. I Søndmør bruges Samund og i Tellemarken Saamund; det sidste hører maaskee til Solmund.

Sævald (Sevald). Mangesteds.

Sævat (Sevat), M. Egentlig det samme som Sjovat (af Sæ, d. e. Sø). I gamle Skrifter findes ikke disse Navne men derimod Sighvat, som rimeligviis nu vilde udtales som Sikvat.

Tengel. Nedenæs og fl.

Tjodgjeir (Kjogjeir). Sætersdalen og fl. Ogsaa skrevet: Tjøger, Kydjer, Kyer. Hertil hører vel ogsaa Tøger, og maaskee Tyge.

Tjodolv (Kjølv). Søndhordland og fl. Hertil hører vel ogsaa: Tjøl, Kjøl og Tjøle, fra Lister og Mandal.

Tjodvald (Kjøvald). Ved Arendal.

Tjodvor (Kjodvor), Kv. Raabygdelaget.

Tjostar (Kjøster). Fra Røldal.

Tjostolv. Findes skrevet paa ti forskjellige Maader: Tjøstolf, Kjøstof, Tjøstof, Tjostuf, Tjøstol, Kjøstol, Tjøstøl, Kjøstøl, Tjøstel og Kjøstel.

Tjoskvald. Tellemarken? (Landstads Folkeviser, 380).

Tolv (Tolf), M. Nedenæs, Jarlsberg o. fl.

Tora (Tore og Tor), Kv. De Navne som begynde med „Tor,“ have i forrige Tider været skrevne med Th eller en enkelt Bogstav (Þ), som har havt en særegen Udtale og været forskjellig fra „T.“ Ligesaa: Tengel, Tjodgjeir, Tjostolv og flere. Men dette har ogsaa været Tilfældet med mangfoldige andre Ord, som nu skrives med „T.“

Torald (eller Toralde), M. Hertil ogsaa Tarald.

Torarna, No. Hertil høre vistnok Navnene Torann, Tørran og Taran, hvis de ikke skulde være Forvanskninger af Torunn.