Ystein. Hallingdal og Bergens Stift.
Ytorm (ogsaa Ytyrme). Hardanger.
Øgeleiv? Kv. fra Tellemarken. Findes skrevet Egelev.
Øygils (Øyus). Fra Bergens Stift (?)
Øygunn, Kv. Tellemarken.
Øystein (Østen). Om det nordenfjeldske „Esten“ hører hertil, er uvist, og ialfald synes Aastein og Ystein at adskille sig herfra.
Øyulv. Hertil: Øyuv, el. Øyuf, fra Raabygdelaget, og Øyel, fra Voss.
Øyunn, Kv. Tellemarken.
Øyvind (Øven). Synes at være forskjelligt fra Eivind.
Dette er da altsaa en Liste over saadanne Navne, som
kunne ansees som ægte norske, eller som Navne af første
Rang for vort Lands Vedkommende. De allerfleste af dem
findes ogsaa i gamle norske Skrifter, og deri har man da
oftest en Veiledning med Hensyn til Navnenes Opfatning
og Skrivemaade.[1] Der er dog ogsaa nogle Navne, som
jeg ikke bar fundet i gamle Skrifter, men som jeg alligevel
har indført i denne Liste, fordi de synes tydelig nok at være
dannede af gamle norske Ord. Saadanne Navne ere: Audkjell,
Bonde, Gardbrand, Herdag, Ingebera, Inggard, Oddmund,
Sæbjørg, Tjodvor, Tormund, Veulv, Øyunn og flere.
Imidlertid findes der vistnok mange flere norske Navne, som ikke endnu ere samlede. I de gamle Skrifter findes ialfald en stor Mængde, foruden dem som her ere opregnede.
- ↑ Det er en stor Uleilighed ved de Navne, som man kun finder i nyere Skrifter, at Skrivemaaden ikke altid er at stole paa, da Navnene lettelig forvanskes ved Skrivfeil og Trykfeil, og nogle af dem endog sædvanlig skrives paa en Maade, som hverken passer til Udtalen eller til Navnenes gamle og rette Form, f. Ex. Tjerrand for Kjerrand (Hjarrand), Ørgen for Ørjan, Ingeborg for Ingebjørg. Man kan saaledes ikke vide, hvorledes et Navn skal opfattes, førend man hører, hvorledes det udtales af Almuen i de Bygder, hvor det bruges. Og det værste er, at en daarlig Skrivemaade atter virker paa Udtalen, saa at ogsaa denne med Tiden forvanskes.
