England, men som dog have megen Lighed med de indenlandske Navne og desuden have været saa længe brugelige i Landet, at de paa en Maade kunne ansees som norske. Saadanne ere: Albrikt (egentlig Adelbrikt). Albeid (Adelheid). Algunna. Alvald. Bothild. Botolv. Brikt. Godfred. Godskalk. Godvin. Ingebrikt (Imbrekt, Embret). Jetmund. Jetvald. Markvard. Njell (i Ryfylke). Reinold. Rolland (eller Roland). Sunneva (Synneve, Sønnov[1]). Tide. Ulrik (som ogsaa kunde tages i en norsk Form: Ulvrek). – Af tydske Navne, som i lang Tid have været bekjendte og brugelige i Landet, kan man desuden mærke sig følgende: Aarent, Berent eller Bern .(Bernhard), Eilert, Fredrik, Gisbrekt, Gjert (Gerhard), Henning, Henrik, Hermann, Kjønik, Konrad, Lambrekt, Lodvig, Reinert (Reinhard), Robert, Tidemann, Verner.
Forøvrigt kan jeg her ikke indlade mig paa at opregne de mange fremmede Navne, som til forskjellige Tider ere indkomne i Landet, deels fordi en saadan Opregnelse vilde blive alt for vidtløftig for dette Skrift, og deels fordi den heller ikke kan være synderlig nødvendig, da nemlig saadanne Navne sædvanlig have en eller anden særegen Form eller Endelse, som giver dem en vis fremmed Klang, saa at Folk, som ikke ere meget fordærvede paa Sprogsandsen, ville snart kunne mærke, at de ikke passe til Landets Sprog. Imidlertid er der dog mange af disse Navne, som allerede i den
- ↑ Navnet er som bekjendt af den hellige Sunneva, som skal være indkommen fra Irland og død paa Selja (Selløen); det er mest almindeligt i Bergens Stift. De vigtigste norske Helgen-Navne ere ellers: 1) Olav, efter Kong Olav Haraldson den hellige (Sankt-Olaf), som faldt paa Stiklestad, Aar 1030. 2) Hallvard, efter den hellige Hallvard Vebjørnson, som var en Frænde af Olav den hellige og boede ved Dramsfjorden. Navnet Hallvard er mest brugeligt søndenfjelds, og Olav mest nordenfjelds, dog er det sidste meget brugeligt over hele Landet.
