Fartein,[1] Fordel (fra Nordland), Govert, Ida, Ina, Kvive,[2] Rallas, Rønius, Synvis (M.),[3] Vendel, Kv. Villas, Ædel, Kv., Ørjan og Ørjar[4]. Det træffer sig undertiden, at et Navn kan have nogen Lighed med et fremmedt Navn og dog tillige synes at være af norsk Oprindelse, saa at der altsaa bliver endmere Tvivl om hvorledes Navnet skal skrives. Saaledes kan man opfatte Navnet Adna (ved Bergen) enten som Anna eller som et norskt Navn: Arna; ligesaa Austen enten som Augustinus eller som norsk: Andstein; Justen som Justinus eller som norsk: Jostein; Jøren som Jørgen (Georg) eller norsk: Jørund; Salmon som Salomon eller som norsk: Salmund; Simon som det bibelske Simon eller norsk: Sigmund; Sille som Cecilia eller som norsk: Sæhild. Lignende Tilfælde ere her allerede paapegede ved Navnene Gammel, Gregar, Magla, samt de sidst anførte Bentein og Fartein. I nogle af disse Tilfælde er det vistnok rettest at bolde sig mest til den norske Form, saaledes at man hellere skriver Jorund end Jørgen, hellere Salmund end Salomon, og maaskee Audstein hellere end Augustin; men naar den norske Form er mere tvivlsom (saasom ved Adna, Gregar og Sille), bliver det dog tryggere at skrive Navnet efter den tilvante Brug eller idetmindste
- ↑ Maaskee Valentinus; imidlertid findes det ogsaa i meget gamle Skrifter i en anden norsk Form nemlig: Farthegn.
- ↑ Brages i Nordland og er maaskee Finsk.
- ↑ Synvis (fra Østerdalen) synes dog at være norsk, da nemlig „Sundvis“ forekommer i gamle Breve fra Jæmteland.
- ↑ Ørjan, som nu ogsaa skrives Ørgen og Urian, findes allerede i gamle Breve, men er alligevel vanskeligt at forstaae. Der haves Exempler paa, at Ørjan er sat i Stedet for „Ægidius,“ men at det skulde være samme Navn som dette, synes dog utroligt. Snarere kunde man tænke paa en Forkortning af Georgianus eller noget lignende.
