hyggelig Betydning, og hertil kan man blandt andre henføre de mange Kvindenavne som ende med Dis, Gunn, Hild og Trud, da man nemlig kan opfatte dem som Navne paa Aander, som tage Deel i Livets Strid eller omsvæve og opfriske de stridende. Disse Navne tilhøre nemlig de saakaldte Valkyrjer,[1] som efter den hedenske Tro vare et Slags høiere Aander, næsten som Gudinder, som vare med i Krigen og raadede for Seieren, men ellers opholdt sig i Himmelen, hvor de modtoge de faldne Kjæmper som velkomne Gjæster. Her er rigtignok atter noget, som hentyder paa Strid og Ufred; og man kunde maaskee sige, at vi have alt for mange Navne af denne Betydning, da Tiderne nu ere saaledes forandrede, at det ikke er Krigen, men tvertimod Freden, som er Folkets høieste Ønske. Men naar vi tænke os noget om, saa vide vi, at der er anden Strid end den, som føres med Sværd og Spyd eller med Krudt og Kugler. „Livet er en Strid,“ pleier man ofte at sige, og dette har vist ogsaa sin gode Grund, om end ikke alle have lige meget at stride med. Vi kunde her minde os om den Strid, som saa ofte maa føres for at fremhjælpe en god og retfærdig Sag, som har store Hindringer imod sig; men vi ville helst minde os om det, som er almindeligst og lettest at forstaae, nemlig om den Strid, som de fleste Folk maa føre for at komme vel igjennem Verden; det vil sige, om den megen Uro og Møie, som de maae have for at vinde sit Ophold og værge sig imod de mangfoldige Farer paa Sø og Land, som de idelig maae gaae i Mode. Og allerede heraf vil man finde, at de Dyder, som høre til Striden, nemlig Mod og Udholdenhed og Kraft til at taale meget, ville altid være gode at have, om der end ikke er aabenbar Krig forhannden.
- ↑ Udtales næsten som „Valkjørjer.“ – Her mærkes ogsaa et Par andre Navne, nemlig Gjerd og Rid (Sig-rid o. s. v.), som vel ikke høre til Valkyrjernes Navne, men dog synes at have en lignende Betydning.
