Det er jo netop denne Djervhed og Duelighed„ som man i det daglige Liv sætter saa megen Priis paa, baade hos Mand og Kvinde. Disse Egenskaber ville saaledes altid behøves, og de Navne, som hentyde derpaa, ville altsaa ikke til nogen Tid kunne siges at være upassende.
Det har ellers før været omtalt, at mange af vore gamle Navne ere vanskelige at forstaae, og jeg for min Deel tilstaaer, at der ere mange, som jeg endnu ikke veed at forklare med nogen Vished Imidlertid er vel en saadan Forklaring heller ikke saa meget nødvendig, og ialfald seer det ud til, at Folk nu om Stunder ikke see saa meget efter Betydningen som efter.Korthed og Velklang Nei er Velklangen vistnok en Ting, som beroer saa meget paa Smag og Behag, at det som synes vakkert for den ene, synes stygt for den anden; men alligevel troer jeg dog, at de norske Navne i Almindelighed slet ikke kunne kaldes ildeklingende. Maaskee er der nogle faa, som kunne være noget tungføre (saasom Bergsvein, Tjodvald, Ingegjerd); men slige Navne blive gjerne lidt forkortede i Dagligtalen, saa at man ikke pleier at have nogen Nød af dem. De fleste af vore Navne ere imidlertid saa korte og lette at nævne, at ingen Forkortning behøves; og mangfoldige af dem have desuden en saadan Klang, som vistnok de fleste af os kunne være fornøiede med; saasom: Dag, Hall, Stein, Leik, Odd, Andor, Gonnar, Gunnnlv, Hermod, Solmund; Helga, Inga, Gunna, Hilda, Ragna, Gunnvor, Haldora, Sæborg, Torunn, Øyunn.
Men hvad man nu end for Resten vil sige om Navnenes Klang eller Form, saa er dog det vist, at det er netop disse Navne, som passe sig bedst for vort Folk, og som paa bedste Maade stemme sammen med vore historiske Minder, med vore Hjemsteders Navne og med Landets Tungemaal i det Hele. De tilhøre dette Land og dette Folk fra de allerførste Tider, som man veed noget om; de tilhøre den Slægt, som har ryddet og bygget dette Land, og som siden
