nesker som for 100 Aar siden, og over 3 Gange saa mange som for 200 Aar siden. Men naar nu dette er vist, saa kan vi spørge: Er det ogsaa rimeligt, at der nu tilvejebringes 2–3 Gange saameget af Levnetsmidler, saaat Folk kan leve ligesaa godt som dengang; eller er det – som Mange mener – vanskeligere at slaa sig fram nu end da, paa Grund af det langt større Folketal? Er Landet idethele blevet fattigere eller rigere, lykkeligere eller ulykkeligere? Har den større Folkemængde avlet flere og flere Forbrydelser? Kan Folk nu leve ligesaa længe som fordum? Er de almindelige Byrder og Tyngsler større hertillands end i andre Lande, eller er de lettere? Hvori har det norske Folk gjort Fremskridt? Hvori staar det tilbage for andre? Hvad er det, som især mangler os, og hvorledes maa dette bedst kunne afhjælpes? – Se, alle disse og flere Spørsmaal er vigtige Spørsmaal, og havde vi nu gjennem lange, lange Tider fuldstændige og paalidelige Oplysninger om alt det, som man i vore Dage søger at faa Greje paa, saa maatte vi kunne give ganske gode Svar. Nei derimod kan vi hare fra den senere Tid meddele nogenlunde fuldstændige Oplysninger, og deraf paa en Maade slutte os til den tidligere i Tilstand. Det er endel slige Eksempler jeg vil meddele. Den opmærksomme Læser vil da selv kunne gjøre sig en Mening om de fremsatte Spørsmaal.[1]
I Vaalers Præstegjæld i Smaalenene ved man, at der i Aaret 1664 skal have været 216 Heste, 949 Naut, 595 Sauer og 226 Svin. Men i 1845 var der 419 Heste, 2013 Naut, 1399 Sauer og 236 Svin. Kornudsæden var i samme Præstegjæld i 1664 Tønder, men i 1845
- ↑ Det er af M. B. Tvethes norske „Statistik“ og af Aschehougs Afhandlinger i „Tidsskrift for Videnskab og Litteratur,“ at jeg især henter de følgende Oplysninger. – Ordet „Statistik“ betegner en Tilstandslære, som især grunder sig paa Tal.
