dette om, at det maa være galt bevendt med vor gamle Maade at føde Kreaturene paa?
Husene i alle Landets Byer var i Begyndelsen af dette Aarhundrede takseret til omtrent 7 Millioner Daler. I 1850 havde de derimod en Værdi af over 22 Millioner. – Alle Landets Jordejendomme (omframt Skogen og Husene) skal ved Aaret 1670 have haft en Værdi af 13 Millioner Daler; ved Aaret 1800 Million, og nu omkring 100 Millioner Daler.
Ved Aaret 1650 havde Norge bare 50 Skibe paa 88 Læsters Størrelse og derover; ved 1740 fandtes derimod omtrent 700 Skibe idethele, hvoraf ganske sikkert 150 var af den nævnte Storlejk. Ved 1806 var Handelsfartøjernes Tal (store og smaa) vokset til 1650; ved 1830 til 2000; men ved Begyndelsen af 1854 var de derimod 4200 i Tallet med en Besætning af over 24,000 Mand, omframt et Par Tusinde Fartøjer, som kun gaar i indenskjærs Fart. Af hine 4200 Skibe havde næsten 600 en Størrelse af over 100 Kommerse-Læster. – Der er bare 3 Lande i Verden, som har flere Handelsskibe end det lille Norge, nemlig England, Nordamerika og Frankrig; men intet Land paa Jorden har i Forhold til Folketallet saa mange Skibe som vi.
1815 havde Norge 15 Skibsfyre; nu har vi henimod 40. Vore Fyrgrejer paa Sørkanten af Landet hører nu til de bedste i Verden.
Trælastudførselen udgjorde straks efter 1815 160,000 Trælast-Læster. Ved 1853 udgjorde den henimod 300.000 Læster. (Dog var den ogsaa for 50 Aar siden 260,000, ja allerede i 1664 240,000 Læster).
Af Klipfisk og Tørfisk udførtes for 100 Aar siden 57,000 Skippund aarlig. Ved 1805 vokste denne Udførsel til 110,000 Skippund; men ved 1846 til 170,000 Skippund og derover, altsaa 3 Gange saa meget som for 100
