og endnu i 1840 fandtes der kun 24 slige Indretninger iblandt os. Men i 1845 havde det norske Folk 59 Sparebanker med en Pengesum af 3,638,408 Spdlr. Og skjønt de følgende Aar var trange Aar, saa var dog i 1850 Sparebankernes Tal vokset til 90 med 4,639,338 Spdlr. Denne Pengeslump af over halvfemte Millioner Daler tilhørte 53,000 Indskydere.
Gaardsbrugene var i Aaret 1802 79,256 i Tallet;. i 1820 93,621, og i 1845 112,930. Saaledes er flere og flere Gaarde bleven kløvet. – I 1825 var af Gaardbrugerne kun de 59,461 Selveiere; de andre var altsaa, Lejlændinger eller Forpagtere. Men i 1845 var Selvejernes Tal steget til omkring 83,000. – Af Husmænd med Jord var her i 1825 48,706, men i 1845 58,049. (Husmænd uden Jord var i sidstnævnte Aar 48,592).
Af de Gaarde, som havde haft fælles Jord, „Tejg om Tejg,“ var der i Aarene 1835 til 1845 ikke mindre end 8–9000, som foretog sig ordentlig Udskiftning. Og dog skal der endnu være over 20,000 Gaarde, som har Hjemjorderne (Indmarken) i Fællesskab.
Kongehuset og Hoffet brugte ved 1740 omkring 850,000 Rdlr. aarlig; ved 1770 omtrent 950,000; ved 1806 omkring 600,000 Rdlr. Nu giver Norge til sit Kongehus bare omtrent 100,000 Spdlr. aarlig – De andre Udgifter er især til Armeen (omtr. 800,000 Daler aarlig); til Sjøforsvaret (Marinen) omtrent 300,000 Daler; til Regjeringen 140,000; til Stortinget 40,000; til Højesteret og Overretterne omkring 40,000; til Amtmændene 35,000; til Fogderne 30,000; til Toldopsynet 320,000; til Strafanstalterne 120,000; til Universitetet omkring 26,000; til Fyrvæsenet 30,000; til udenlandske Sager 40,000 Spdlr. osv.
For 100 Aar siden døde rimeligvis 1 Menneske af 47. Ved 1780 døde 1 af 48. Fra 1826 til 1835 døde 1
