mærkeligt, at der af Selvmord i Bergens Stift stadig er langt under Halvparten imod i Trondhjems og Kristiania Stist.[1] Selvmordene er ellers bleven forholdsvis flere og flere Tid for Tid, idetmindste siden 1826.
Ogsaa Ugjærningerne idethele er vokset i stor Mon. I 1837 var der (af Justitsforbrydelser) for hele Riget 1 Domfældt for hver 990 Mennesker, men i 1846 1 for hver 623, og i 1851 1 for hver 479 Mennesker. – Imidlertid er ogsaa her Forskjellen stor mellem Byer og Amter. I Kristiania By domfældtes 1846 1 af hver 74 Mennesker, og i 1851 1 af 83; i Trondhjems By 1816 1 af hver 187, og i 1851 1 af 200; i Bergens By 1846 1 af hver 193, og i 1851 1 af 498; i Kristianssands By 1846 1 af hver 239, og i 1851 1 af 288 Mennesker. Altsaa synes det, som om det i disse Byer er blevet noget bedre i den sidste Tid, skjønt det i hele Landet er blevet værre. – Af Landdistrikterne var det i 1846 værst i Finmarkens Amt (1 Domfældt af 415), saa i Akershus Amt (1 af 473), dernæst i Smaalenenes (1 af 562), Buskeruds (1 af 601), Stavangers (1 af 626), Jarlsbergs og Laurviks (1 af 637), Søndre Trondhjems Amt (1 af 640), Bratsbergs (1 af 801), Lister og Mandals (1 af 864), Romsdals Amt (1 af 884), Hedemarkens (1 af 908), Nordre Bergenhus Amt (1 af 1147), Nordlands (1 af 1213), Kristians (1 af 1300), Nedenæs Amt (1 af 1315), Søndre Bergenhus (1 af 1856) og bedst i Nordre Trondhjems Amt (1 af 2017). I 1851 var Ordenen noget anderledes, saaledes at det var værst i Smaalenenes Amt (1 Domfældt
- ↑ Om alt dette, se Sundts Bog Side 84, 120, 158, 160, 161, 182 og 184. En Bog som den, der ikke indeholder andet end statistiske Betragtninger og Beregninger, vil kanske falde Somme lidt tung og tør; men meget i den maa dog være artigt nok for Enhver, f. Eks. Side 7, 71, 113 og 120 samt Dødeligheds-Kortet Side 122.
