af 357), dernæst i Hedemarkens (1 af 374), saa i Finmarkens (1 af 376), Buskeruds (1 af 389), Akershus (1 af 417), Jarlsbergs og Laurviks Amt (1 af 447), Romsdals (1 af 459), Stavangers (1 Domfældt af 555), Nordlands (1 af 596), Søndre Trondhjems (1 af 637), Nordre Bergenhus (1 af 684), Nedenæs (1 af 782), Bratsbergs Amt (1 af 838), Kristians Amt (1 af 856), Søndre Bergenhus Amt (1 Domfældt af 1007), Nordre Trondhjems Amt (1 af 1109), og bedst i Lister og Mandals Amt (1 Domfældt af hver 1190 Mennesker).
De uægte Børn udgjorde i Aarene 1826–35 for hele Riget mellem Fjortende- og Femtende-Delen af alle Børnefødslerne tilsammen. Men i 1836–45 udgjorde de omkring Trettende-Delen og nu endog Ellevte-Delen; saaledes er Tallet vokset. – Ellers er der stor Forskjel paa Stifterne. Allerværst er det i Trondhjems Stift; i det førstnævnte Tidsrum udgjorde der de uægte Børn mellem Ottende- og Niende-Delen af det hele Børnetal; i sidste Tidsrum akkurat Ottende-Delen; nu er det endog vokset til omkring Syvende-Delen. Dernæst kommer Tromsø Stift, hvor de uægte Børn i hint første Tidsrum (1826–35) udgjorde omkring Ellevte-Parten, og i det andet Tidsrum (1836–45) mellem Niende- og Tiende-Parten. Saa kommer Kristiania Stift: første Tidsrum mellen Trettende- og Fjortende-Delen, og andet Tidsrum Tolvte-Delen. Bergens Stift er meget bedre; de uægte Børn udgjorde der i første Tidsrum omkring Toogtyvende-Parten, og i andet Tidsrum mellem Nittende- og Tyvende-Parten. Men allerbedst er det i Kristianssands Stift, hvor desuden Tilstanden var omtrent lige i begge Tidsrum, idet de uægte Børn udgjorde bare Firetiende-Delen af det hele Børnetal, som føddes. – At der ellers kan være overordentlig stor Skilna mellem Præstegjældene i et og samme Stift, det sees af Side 138.
