Del er nu snart 2 Aar, siden jeg skrev et lidet Stykke: „Om den kirkelige Salmesang.“ Jeg søgte dengang kortelig at vise, hvad en kristelig Salme er, og hvad der hører til, forat en Salmebog i vore Dage nogenlunde skal tilfredsstille Tidens Trang og Tarv. I denne Henseende gav jeg en liden historisk Udsigt over Salmedigtningen, det vil sige, jeg fortalte om de vigtigste Salmedigtere og Salmebøger især i Danmark og Norge mellem Aarene 15 og 1800. Jeg viste, at i al den Tid var der ingen Kirke-Salmebog, uden at den indeholdt idetmindste endel ny Salmer, og at paa den anden Side bestod Størstedelen af deres Indhold i gamle Salmer (med Undtagelse af den „evangelisk-kristelige“ Salmebog, som ingen ældre Salmer har). Deraf drog jeg den Slutning, at en ny Kirke-Salmebog i vore Dage maa indrettes paa samme Vis, altsaa indeholde mest af gamle Salmer; men dog ogsaa endel ny; med andre Ord; den bør „indeholde de bedste Salmer fra alle Kirkens Tider og af alle kristelige Sider“, hvorved Bogen blir en Afspejling af det hele kristelig poetiske Liv, som har rørt sig i Kirken lige indtil vore Dage. Jeg søgte desuden at vise, at Trangen til en ny Kirke-Salmebog er stor, eftersom den evangelisk-kristelige lider af „indvortes ulægelig Skade“, medens Kingos og Guldbergs har store „ydre Brøst“; og jeg kunde heller ikke tvile om, at det nu maa være muligt at faa istand en ny Salmebog, der til Kirkebrug overgaar alle de ældre. Endelig vilde jeg vise, at vor Tid ikke er fattigere paa gode ny Salmer, end de fleste foregaaende Tider, og meddelte derfor adskillige Prøver af den nyere Salmedigtning i Danmark. Længer kom jeg ikke.
Stykket var langtfra saa fuldstændigt, som jeg havde ønsket; derfor har jeg stadig haft isinde at skrive lidt mere
