om Salmesagen, og det sker da nu. Dog vil jeg først bede dem, som ikke har læst mit forrige Stykke, om at gjøre det – og dem, som bar glemt det, om at læse det paany.
Efter disse Forord ligger det nærmest for Haanden at begynde, hvor jeg forrige Tang sluttede, altsaa før; at meddele nogle Prøver paa den nyere Salmedigtning i Sverrig og Norge. I det første Land fik man i 1819 en ny Kirke-Salmebog, som dog for en stor Del bestaar af ældre Salmer, der er bleven rettede og lempede, omtrent saaledes som det efter min Mening maa ske ogsaa hos os. Hovedmanden ved dette Arbejde var Ærkebiskop Wallin; og baade han og flere Andre (især Biskop Franzén, Præstene Åström, Afzelius og Hedborn, Lektor Choræus, Professorerne Dahl, Geijer og Odmann) digtede desuden ny Salmer, hvoraf mange er optaget i Bogen. Den indeholder idethele 550 Salmer; og skjønt adskillige af dem vist kunde ønskes bedre end de er, og det desuden er min fulde Overbevisning, at vi nu maatte kunne faa en Salmebog, der vilde overgaa den svenske i sand kirkelig Aand og kristelig Fynd, – saa er det alligevel vist og sandt, at den sidstnævnte Bog indeholder mange Salmer, der fortjener at oversættes og indføres hos os. Især gjælder vel dette om Walins. Som Prøver for dem, der ej har Lejlighed til at se „Svenska Psalmboken“, skal jeg først meddele følgende Vers af en „Ingångs-Psalm“ af Wallin:
„Upp, psaltare och harpa;
Upp, kraftens ord, du andans svärd,
Tveeggade och skarpa,
Ur dvalan väck en syndig verld!
Och, nådens milda lära,
De väckta hjärtan bjud
Att känna, älska, ära
Barmhertighetens Gud,
Som huld, i Zions gårdar,
Med andan och sitt ord,
Alltsom en herde,[1] vårdar[2]
Sin dyra återlösta hjord!
