Mer och mer det landet nalkas,[1]
Der allt mörker skingradt är;
Ty du sjelf är solen der!“
Vi kommer nu til den nyere Salmedigtning i vort eget Land; og omendskjønt vi, naar vi ikke vil være altfor selvgode, maa tilstaa, at vi i dette Stykke staar langt, langt tilbage for Granne-Rigerne, især for Danmark, saa kan det dog ikke nægtes, at ogsaa vi har frembragt en og anden Salme, der fortjener at tages med i en norsk Kirke-Salmebog.
Naar jeg nævner dem, der hos os har forsøgt sig som Salmedigtere, og regner dem op i Bogstavorden, da kommer jeg først til afdøde Skolelærer P. Andresen. Han har udgivet en liden Samling af „Morgen- og Aftenpsalmer“, en hel stor „Psalmebog“ for Sjømænd, samt „Bibelske Krønike-Rim“ eller historiske Sange over de vigtigste bibelske Fortællinger, omframt en Mængde Salmer hist og her i gudelige Tidsskrifter og Blade. Som Prøve vælger jeg følgende „Julepsalme“ for Sjømænd;:
„Lad Bølgen rulle kold og huul
Med Døden ved sit Hjerte,
Vi har en Gave faaet til Juul,
Der lindrer Dødens Smerte.
Lad Stormen true vred og vild,
Og Iis paa Dækket fryse,
Vor Julestjerne klar og mild
Os varme skal og lyse.
Lad Farer rundt om Skibet staa,
Vi aldrig meer fortvivle,
Guds spæde Søn i Krybbens Vraa
For os har Trøstens Smile.
Ham vil vi rede Seng og Skjul
Udi vort Hjertekammer,
Da blir vort Liv en stadig Juul,
Til Nytaarssolen flammer –
- ↑ nalkas, nærmes, aabenbares.
