Den Nytaarssol, der ei naar ned,
Som ingen Sky fordunkler,
Men underskjøn i Evighed
Af himmelsk Glæde funkler.“
Provst L. Chr. Arup har leveret et „Bidrag til et nyt Psalmeværk for den norske Kirke“, hvor de fleste Psalmer (98 i Tallet) er Bearbejdelser af ældre, men hvor dog ogsaa et Par er aldeles af ham selv (originale). En af disse lyder saaledes:
Vær tro, min Sjæl mod ham, af hvem du kjøbtes,
Ja kjøbtes dyrt fra Syndens Trældom ud;
Tro mod den Herre, paa hvis Død du døbtes
Til Barneret og evigt Liv hos Gud!
Han bar din Sorg Og al din Skam:
O frelste Sjæl! vær tro, til Enden tro mod Ham!
Her er det Prøvens Tid; her maa du stride,
Om du vil hisset vinde evig Fred;
Al Kampens Møje, hvad du end skal lide,
Er Intet mod Guds Himmels Herlighed.
Did skal du, frelst ved Jesum, naae
Og, indtil Enden tro, der Livsens Krone faae.
Hist er dit Hjem; o lad det stadig minde
Dig om, at du er kun en Fremmed her;
Naar Verden vil dig lokke og forblinde,
Sku op til Glæden, som dig venter der:
Forspild ej den for Tidens Lyst,
Som dig ej følge kan til Evighedens Kyst!
Nej, Herre! nej, jeg vil med Troskab hige
Mod Lysets Hjem og gaae i Dine Spor;
Er Vejen trang, den gaaer til Himmerige,
Faar intet Sted jeg har paa denne Jord,
Naar her mig levnes i min Død
Ikkun et snævert Rum i Jordens dunkle Skjød.
Er jeg end svag, Du styrke vil mig Svage,
At mig Dit Aag, Din Byrde bliver let;
Dit Ord skal som et venligt Lys ledsage,
Din Aand mig støtte, naar jeg bliver træt:
Din Kraft fuldkommes skal i mig,
Din Naade en mig nok nu og evindelig!“
