Sognepræst J. N. Franzen har udgivet „Christelige
Psalmer til Huusandagt og Skolebrug“. – 108 i Tallet,
alle digtede af ham selv. De ere vel ikke særdeles rige paa
poetisk Begavelse, men desmere paa jævn kristelig Inderlighed,
og gjør derfor et meget godt Indtryk. En af dem
(en „Fædrelandssalme“) findes i, „Sange og Rim“ (No. 197).
Her vil jeg desuden meddele følgende Prøver:
Med Kirken bar det ingen Nød,
Thi den skal evig stande,
Om Helved selv end mod den brød
Med sine dybe Vande.
Den staaer paa trofast Klippegrund,
Og hver en Storm befæster kun
Dens Muur og høie Tinde.
Thi frygt dig et, du lille Flot,
Som Ly i den har funden.
End skjærmer han dig sikkert nok,
Som er med dig forbunden,
Saalænge du hans Aand og Ord,
Hans rette Daab og Alterbord
Med trofast Sind bevarer.
O klag da ei saa høit i Sky,
At Kirkens Fiender stormet
Heel ofte skal du see paany,
At det er ikkun Orme,
Der rasle i det tørre Løv,
Og reise kun en Sky af Støv,
Som Herren let bortvejrer.
Der er en anden Kamp og Strid,
Som du bør mere frygte;
Den høres skal hver Dag og Tid,
Men uden Ry og Rygte,
Det er en Kamp paa Liv og Død
Mod Fienden i dit eget Kjød,
Som du skal stille kjæmpe.
Mend det betrængte Zions Seir
Din egen er ei vunden,
Naar Fienden i din egen Leir
Er end ei lænkebunden.
Mod Trods og Vantro i dit Bryst.
Mod Hævn og Hav og syndig Lyst,
Du først og sidst maa stride.
