Han, som al Verden er for trang,
Her ligger han paa Moders Fang
Som en af vore kjære Smaa,
Den Gud, af hvem vi Ophold faa.
Halleluja!
Nu rinder op med hellig Glands
Udover Verden Lyset hans,
Og skinner ind i Natten, saa
At Lysets Børn vi blive maa.
Halleluja!
Ja han, som var Guds Hjerte næst,
Til Jorden kom en fremmed Gjæst,
Og fører os fra Dødens Dal
Til Gud, til Gud i Himlens Sal.
Halleluja!
Han er paa Jorden kommen arm,
At du skal hvile ved hans Barm,
Og blive baade glad og riig,
Hans kjære, søde Engle liig.
Haleluja!
Det har han gjort. Vi kan derpaa
Hans store Kjærlighed forstaa.
Hver Kristen glæde sig derved
Og takke ham i Evighed.
Halleluja!“
Professor St. J. Stenersen har oversat og bearbejdet, tildels ogsaa selv digtet, adskillige Salmer, af hvilke sidste jeg vil anføre en Reformasjons-Salme:
„Sin Kirke havde Himlens Gud
Opbygget her paa Jorden;
Saa herligt var den styret ud,
Thi den Guds Brud var vorden;
I Hjertet boede Christi Tro,
Og Himlens Glæde, Himlens Ro
Dens Eiendom var bleven.
Men Satan ved Guds Kirke sig
En Synagoge satte:
For Hykleri og Løgn og Svig
Dens Døre var opladte.
Og Mange gik ad denne Vej,
Den syntes god, trang var den ei,
Men Herrens Ord det tugter.
