Hermed er første Afdeling af dette Stykke tilende. Jeg
tror, det vil indsees, at Sverrig og Norge, ligesom Danmark,
har endel nyere Salmer, der er værdige til
Kirkebrug. Det var ialfald dette, jeg især tilsigtede med
disse Salme-Prøver. Og dermed tar jeg fat paa andre
Ting, som trænger til at oplyses med Hensyn til Salmesagen.
„Der er maaske dem, som vil sige, at skal man afskaffe den evangelisk kristelige Salmebog, saa kan man jo tage Kingos eller Guldbergs isteden“ Denne Indvending gjorde jeg for 2 Aar siden, og søgte da at vise, at Kingos Salmebog lider af mange udvortes Mangler saasom ujævnt Versemaal, daarlige Rim, en Mængde Ord, der staar saaledes, at de faar galt Tonetryk, samt ogsaa virkelige Sprogfejl og smagløse Talemaader. Jeg mente, at Guldbergs Salmebog har „omtrent de samme Mangler“ som Kingos, uden at jeg dog fremsatte noget udførligt Bevis derfor. Da nu mange Folk fremdeles synes at tro, at Guldbergs Salmebog er saa god, at ingen anden behøves, faar jeg denne Gang opholde mig lidt ved den. Derfor skal man dog slettes ikke tro, det er min Mening, at Bogens Salmer ialmindelighed er daarlige. Tværtimod, er det fuldkommen vist, at Guldbergs Bog ligesom Kingos indeholder en Mængde ypperlige Salmer; men disse vil vist ogsaa for en stor Del findes igjen i en ny Salmebog, og da endog renset fra de Sprogfejl, som nu tildels hænger ved dem. Paa den anden Side kan det ikke nægtes, at Guldbergs Bog ligesom Kingos har endel Salmer, der slet ikke er saa gode, at de fortjener at være med til Kirkebrug. Som Eksempler paa saadanne Salmer hos Guldberg vil jeg især nævne mange af dem, Madam Boye har digtet, og som tit indeholder mere høitravende Ordbram (Svulst) end kjærnefuld Salmepoesi, f. Eks. No. 62, 123, 179, 195, 259, 262, 276, 281, 306, 313, 324, 325 o fl. Mange af disse indeholder, kan man sige, bare astronomisk og fysisk
