der det, at denne Lære Intet indeholder, uden hvad der egentlig ligger i Christendommen fra Begyndelsen af; kun er her udtalt og ligefrem løsgjort Sandheder, der gjennem lange Tider have været tilbagetrængte og saa at sige have ligget i Dvale.
Da nu denne Lære, efter hvad vi allerede have peget paa, især sigtede til at gjøre Menigheden, Folket, myndigt i Troes-Sager, var det fornemmelig magtpaaliggende at sørge for Folkets Oplysning i Christentroens Indhold. Til den Ende skrev Luther sin liden Katechismus, der i sine fem Parter kort og eenfoldigt gjengiver Troens Hovedstykker. Denne Bog blev da almindelig antagen som Grundlag for Ungdommens Underviisning og gjælder endnu hos os som symbolsk Bog. Det er den samme, som vi alle have lært udenad i vor Barndom; der behøves da ikke her at sige mere derom.
Disse fem, de tre gamle Symboler, den augsburgske Confession og Luthers lille Katechismus, ere de symbolske Bøger, vor Kirke antager, og som ere indeholdte i den forhen omtalte norske Udgave.
Luther har ogsaa skrevet en større Katechismus, der indeholder en noget udførligere Underviisning om Troens Hovedlærdomme. Denne gjælder ogsaa i Tydskland som Symbol, men har hos os ikke faaet den Anseelse, uagtet vel Ingen tvivler paa, at den er særdeles gavnlig og opbyggelig at læse. Paa Norsk er den oversat af Wexels og faaes i vore Boglader. Der gives ogsaa et Par andre Skrivter deels af Luther, deels af Melanchthon, som i Tydskland, men ei hos os, ere antagne som symbolske Bøger. Det Samme gjælder om et udførligt Skrivt, der ved flere Lærdes forenede Bestræbelser kom istand i Tydskland omtrent 1580 under Navn af Concordie-Formelen. Den var fremkaldt ved Lærestridigheder, der allerede tidlig opstode i den lutherske Kirke og indeholder en heel Deel skarpere og strengere Be-
