Beundring over Klodernes Mængde, Storhed og Gang, Jordens og Havets Mærkeligheder osv. Dersom slige Salmer blev digtet i vore Dage, vilde vist ikke Mange tage dem for gode, og deri havde man Ret. Nu derimod taales de af Mængden – hvorfor? Jo, fordi de er „gamle.“ Naar bare noget Gudeligt er blevet til, førend vi kom til Verden, kalder man det „gammelt“ og „godt,“ om det saa ikke er over 90 Aar, og om det igrunden er langt fra at kunne maale sig med det Nyere.
En af Manglerne ved Guldbergs Bog ligesom ved Kingos er den, at mange Salmer ikke har skikkelige Rim. Vi behøver bare at se paa Salmen No. 2, hvor der findes Rim som følgende: Aand, Forstand – Skin, alen – blive, indlede – Hjærtet, elske – Ro, Christo – Nød, Usselhed – og i Salmen No. 5: Naade, Dage – Vold, forholde – sidder, forliger – Frelsermand, Lam – give, lide – Salighed, fanget – Trøstermand, Lærdom – eller i Salmen No. 18: Herren, giver – Navn, hannem – udslettet, husvaler – Saar, Forsvar – beskjærmer, trøster – gjør, her – tjent, vendt – hannem, dem – ringe, drage – Villie, tjene – vist, Røst. Disse Eksempler er saaledes bare taget af 2 Salmer, og de kunde let gjøres flere i det Uendelige. Den Nytte, som Rimet skal gjøre, nemlig at give Versene Kraft og Klang, saa de lettere mindes og kan gjøre dybere Indtryk, den Nytte kan ikke opnaaes, hvor Rimene er saa daarlige som Daad og Naade – knuser, oplyser – uskyldig, lydig – Helligaand, Miskund osv., endsige naar de er som mange af de ovenfor anførte, det vil sige, det samme som ingen.
En anden Fejl, som gjærne følges ad med slige Rim, er de urigtige Versemaal. Skal en Salme synges af en hel Kirke-Almue og ikke høres stygt ud, da maa den hele Forsamling følges nogenlunde ad; men dette er aldeles umuligt, naar man har Salmer med saa ujævnt Versemaal
