Bevaring“), undfalde, omfangen, bejamre, erlange istedenfor faa), forloret (tabt – f. Eks: „Da have vi forloret, d. e. ere vi forlorne eller omkomne), berende, bestrikke, bemøde (d. e. umage), Vaaning (istedenfor Bolig), Nøje (istedenfor Fornøjelse – f. Eks.: „Min Jesus ene er mit Nøje“), teed, bete (bevise), indælte, Vild, forlindre, forgræmmed osv Talemaader som Bochims Dal, Belials Flod, Kyrieelejs osv. er naturligvis uforstaaelig for de Fleste og burde derfor hellere holdes borte – hvorfor kan f. Eks. det græske „Kyrie elejson“ ikke ombyttes med: Herre, forbarm dig? Saadanne Ord som kyser (d. e. skræmmer) eller svang (d. e. kjærneløs, tom, let, saaledes om svange Aks) er vistnok ikke rent fremmede; men nogen klar Forestilling om hvad de betyder (f. Eks. naar det heder: „Min Gjerning er for svang“), har dog rimeligvis ikke Folk ialmindelighed. Det samme gjælder om Ord som aarsage: („Vi kunde os ej aarsage“) d e. undskylde. At skrive Aare (istedenfor Aar), Plag (for Plage), det Tilkommelig (istedenfor det Tilkommende), Skar’, Glæd’, Thron’, End’ (istedenfor Skare, Glæde, Trone, Ende), det vover Ingen nutildags. Heller ikke vil Nogen nu sige: „Vi neje dig“, (men neje for dig) – eller; „en Urt, som Blomstret haver mist, naar Vejret der hart paafalder, da findes det ikke mer“ – eller: „Regjer mit Hjerte og Sind, At jeg paa Himmerigets Glæde Altid haver Tanker min’, At jeg ej nogen Tid Med (istedenfor Af) Gjerrighed betages Eller med Omhu istedenfor Sorg) plages. For dette Forfængelig“ – eller: „Han vilde og lægge dem Hænderne paa“ – eller: „Man ser din Skabning daglig paa“ eller: „Hvad Menneskens Kraft begynde kan, Skulle vi ej tage til Fare“ – eller at Djævelen gjør sin største Flid At komme mig til Haande“[1] – eller: Gud kjendte (istedenfor lærte) os
- ↑ Meningen er at komme mig til Livs. Gaa En „til Haande“ betyder derimod nu at hjælpe En.
