man kalder det, slet ikke er noget Nyt; for baade Kingo og især Guldberg har gjort en Mængde Forandringer i de ældre Salmer. Og anderledes kan det ikke være. Sproget og Smagen forandres Tid for Tid hos ethvert Folkeslag; meget af det, som for 100 eller 200 Aar siden brugtes og forstodes, er nu baade aflagt og glemt, og skal ikke da Salmerne læmpes efter Sprogforandringen, saa vilde de efterhaanden blive mer og mer uforstaaelige. Havde vi stadig holdt fast ved det Sprog, som brugtes her for 500 Aar siden, saa vilde mange af os nu ikke have skjønnet et eneste Vers.
Jeg sagde, at ogsaa Guldberg bar gjort mange Forandringer i de ældre Salmer. Til Bevis herpaa skal jeg bare nævne Sankt Bernhards lange Nadversalme, der hos Kingo begynder saaledes: „Jesu søde Hukommelse,““ men hos Guldberg: „O, Jesu din Hukommelse.“
6te Vers af den lyder f. Eks. saa hos Kingo:
„Jesum i min Seng søger jeg
Inden tillukte Hjertens Væg,
Baade ene ogsaa hos andre med,
Ved stedsvarende Kjærlighed“
men hos Guldberg heder det:
„Dig søger jeg, hvor jeg end gaar,
Paa Lejet og naar jeg opstaar,
I Eenrum og i Samfund her
Kun du min Lyst og Længsel er.“
Ogsaa har Salmen et Vers mindre hos Guldberg. – I den Salme „I Døden Jesus blunded“ staar der hos Kingo: „Saa slet formørket var,“ men hos Guldberg; „Saa rent formørket var.“ I Salmen: „O kjære Sjæl, fald ydmyg ned“ har Kingo Ordene: „Som den, der Skarn og Aflægs er,“ men Guldberg: „Som den, der daglig syndig er.“ Og man kan ikke engang sige, at alle Guldbergs Forandringer har gjort Salmerne bedre heller. Saaledes er dette meget tvilsomt, naar han taler om Døberen:
