„Han ej værdig kjender sig
For en Træl at tjene dig;
Og hvad er jeg usle Barn?
Skygge, Støv og Jord og Skarn“ osv.
Isteden derfor heder det hos Kingo:
„Han ej værdig kjender sig
Til din Sko at tjene dig.
Hvad er da jeg Adams Barn!
Skygge, Støv og Jord og Skarn“ osv.
Her synes jeg, at tredie Verslinje er vel saa kraftig hos Kingo. – Der kunde endnu opregnes en Mængde Beviser paa, at Guldberg har været temmelig fri og dristig i sine Salme-Omarbejdelser; men de her opregnede kan være nok. Saameget synes da klart, at de, der roser hans Salmebog, de kan heller ikke med Grund have noget imod at man nutildags gjør det samme som han, nemlig forandrer Salmerne, hvor der virkelig findes fornødent. – De, som har mest imod en saadan Forandring, er gjærne Folk, der ikke kjender saapas til Sproget, at de ved at gjøre Forskjel paa Mening og Ord. Saasnart et Par Ord er ombyttet, eller endog bare en Stavelse, saa tror de straks, at Meningen er forfalsket. De skjønner ikke, at den samme Menings kan siges paa mange Maader, men at ikke alle disse Maader er lige poetiske og passende paa ethvert Sted.[1] Netop fordi det er saaledes, og fordi vore Digtere nu har langt mere poetisk Skjøn eller „Smag“ – som man gjærne kalder det – end Digterne for 100 Aar siden, netop derfor kan vi nu rette
- ↑ Den Mening, som f. Eks ligger i de 2 Ord; „Indtil Døden,“ kan udtrykkes paa mange Maader. Vi kan f. Eks. sige: Indtil Livets Ende, til Graven, til jeg dør til mine Dages Ende, til min Dødsstund, til der sidste Aandedræt, saalænge Hjærtet slaar, saalænge jeg aander, til jeg skilles herfra, hele Livet igjennem, til mit Endeligt, saalænge Gud under mig Livet osv. Den samme Tanke er altsaa her udtrykt paa 13 Maader, men alle disse er ikke lige bekvemme i Poesi eller lige passende i enhver Sammenhæng; dette kommer alt an paa Omstændighederne.
