saa er dette et Spørsmaal just som jeg vil have det, og derfor skal jeg straks give Svar. Vanskeligheden ligger i to Ting: 1) de Ord, som rimer sig paa et Sprog, rimer sig ikke altid paa et andet; 2) de Ord, som svarer til hinanden, har ikke altid lige mange Stavelser i begge Sprog. Jeg skal oplyse disse Ting ved Eksempler. Herlighed og Kjærlighed er gode Rim og har lige Stavelser paa Norsk; men naar vi oversætter dem paa Svensk, saa er det forbi med begge Dele (Härlighet, Kärlek), og oversættes de samme Ord paa Tysk (Herrlichkeit, Liebe), da ligner de ikke hinanden det mindste. Paa Tysk rimes Ordene: Licht, nicht, men paa Norsk er det ganske anderledes; Licht betyder nemlig Lys, og nicht betyder ikke. Endel Ord rimes vistnok lige godt i begge Sprog (f. Eks. Noth, Todt – Nød, Død); men dette hænder ikke ret tit. – Naar man nu skal oversætte tyske Salmer paa Norsk, saa er der to Hovedveje at gaa: enten oversætter man dem Ord for Ord uden at bry sig stort om Rim og Stavelse-Tal (og saaledes oversatte man stedse før Kingo og Brorson, som vi kan se paa Salmen: „Nu bede vi den Helligaand,“ „Min Sjæl nu lover Herren,“ „Vi tro allesammen paa een Gud“ osv. i Kingos og Guldbergs Salmebøger); eller ogsaa gjengiver man Indholdet saa godt man kan, men søger dog stedse for at bringe godt Versemaal og gode Rim tilveje. Denne Oversættelses-Maade har stadig været brugt i de sidste 150 Aar, men den er følgelig vanskeligere; derfor er der intet Under, at Flere har søgt at kappes med hverandre heri. Den bedste Oversætter er naturligvis den, som, omframt godt Versemaal og gode Rim, bedst gjengiver Salmedigterens Tanker.
For at det Hele saameget bedre kan forstaaes, er det kanske bedst, at vi tar for os en hel Salme; og jeg ved da ingen, som er mere passende, end Luthers heltemodige Sejerssang: „Vor Gud han er saa fast en Borg.“ Jeg skal
