Side:Folkevennen- et tidsskrift (IA folkevennenetti10fremgoog).pdf/38

27

stemmelser af Læren, hvorved man vilde værge sig mod vildfarende Opfattelser. Hos os, hvor den lutherske Kirkeforbedring allerede tidligere var bleven indført og den augsburgske Bekjendelse antagen, vilde man ei gaae ind paa Concordie-Formelen, rimeligviis fordi man fandt, at hine skarpe Bestemmelser, hvor rigtige de end kunde være, mere hørte hjemme i den lærde Granskning end i Kirkens Bekjendelse, og at de, om de optoges her, snarere vilde give Anledning til Uenighed og Forvirring, end befordre sand christelig Tro og kirkelig Orden. Jeg, som skriver dette, er vistnok tilbøielig til at troe, at man heri handlede ret; men jeg tør ikke negte, at Alle ikke derom tænke paa samme Maade. Ligesom nu den lutherske Kirke har disse Symboler, der udtale hvad den er og hvad den vil, saaledes have ogsaa de andre christne Kirker sine, hvorved enhver adskiller sig fra de øvrige. Hine tre ældste Symboler have de dog alle tilfælleds, og de kaldes derfor ogsaa de almindelige. Men paa samme Tid, som Luther fremtraadte i Tydskland, opkom i Schweiz en Kirkeforbedring, der lededes af Zwingli og senere af Calvin. Disse vare vistnok enige med Luther i at frigjøre sig fra Pavemagten og i at holde sig til den hellige Skrivt, men afvege forresten i flere ikke uvæsentlige Stykker (især angaaende Nadveren). Denne Lære, som udbredte sig over Schweiz, en Deel af Tydskland, Frankrige og Skotland, fik da ogsaa, idet en Kirke paa den grundlagdes, sine særegne Bekjendelsesskrivter, hvilke vi her ikke ville befatte os videre med. I England tog ogsaa Reformationen en egen Vending og fremkaldte eiendommelige Troes-Artikler. Selv den katholske Kirke kom ved den almindelige Gjæring til at føle, at Noget maatte gjøres forat bringe en Forbedring, i Stand. Paven sammenkaldte da et Kirkemøde i Trient eller Trident i Øvre-Italien. Langt om længe kom man her overeens om endeel Troes Regler, som dog væsentlig gik ud paa at stadfæste det Gamle og at banlyse