ledes: „Vil Satan rejse sig Med Grumhed eller Svig, Han Intet skal formaa Mod dem, i Troen staa; Guds Rige de dog beholde.“
Professor Stenersen har siden oversat den samme Salme paa følgende Vis:
„Vor Gud han er saa fast en Borg, Han er vort Skjold og Værge, Han hjælper os i al den Sorg, Som Hjertet mon herberge. Den gamle Slange nu Er os saa gram i Hu, Hans Sværd er Argelist, Paa Jorderige vist Hans Lige ikke findes.
Vor egen Kraft er Intet værd, Vi skulde snarlig segne, Men om os værger Herrens Sværd, For det maa Satan blegne. Spør du, hvo det vel bær? Det Jesus Christus er, Hærskarers store Gud, Vor Frelser mild og prud: Han Sejren skal beholde.}}
Var Verden end af Djævle fuld, Som vilde os opsluge, Vi frygte ej, vor Frelser huld Dem snarlig skal nedknuge. Ja, Verdens Fyrstes Hær, Hvor grum den end sig teer, Os meer ej skade kan, Thi dømt er den og han: Et Ord dem nu kan fælde!
Og Ordet skal de lade staae, Og Utak dertil have, Thi frem med os Gud Selv vil gaae, Alt med sin Aand og Gave. Og tog de end vort Liv, Gods, Ære, Børn og Viv, Da lad det fare hen, Det intet gavner dem, Men vi skal Riget arve!“
Denne ypperlige Oversættelse var allerede kjendt og yndet af Mange i Landet, endnu førend Wexels optog den i sin Salmesamling. Nu har imidlertid Landstad oversat den paany, og hans Oversættelse lyder saa:
„Vor Gud han er saa fast en Borg,
Han er vort Skjold og Værge,
Han hjælper os af al den Sorg
Og Nød, som os vil herje.
Den gamle Fjende nu
Sig reiser harm i Hug;
Hans Rustning først og sidst
Er Ondskab, Løgn og List.
Paa Jord er ej hans Lige.
Vor Magt ej hjælper os et Grand,
Vi Dødsens var og daaret;
Men for os gaar den rette Mand,
Som Gud har selv udkaaret;
Den Rette sandt og vist,
Han heder Jesus Krist;
