Han er den sande Gud,
Han holder Kampen ud,
Sin Vold han veed at værge.
Var Verden end af Djævle fuld,
Som vilde os opsluge,
Vi frygte ej, skjønt Støv og Muld,
Den Magt og List, de bruge.
Den lede Satans Værk,
{{liten|Om arg han er og stærk,
Ej skader os et Haar,
Han dømt og bunden gaar,
Et Gudsord kan ham fælde.
Og Ordet skal de lade staa
Og dertil Utak have,
Thi Gud vil selv frem med os gaa
Alt med sin Aand og Gave.
Og tog de end vort Liv,
Gods, Ære, Børn og Viv –
Lad fare hen, lad gaa!
De ingen Vinding faa,
Guds Rige vi beholde.“
Denne Landstads Oversættelse er nok vel saa poetisk som Stenersens, men synes ellers ikke at gjengive Luthers Ord allesteds fuldt saa nøjagtigt, f. Eks. i 2det Vers.
Ved disse Eksempler vil jeg haabe, de Fleste kan lære at forstaa, hvilken vanskelig Ting det er at oversætte en fremmed Salme godt, og at det er ganske naturligt at naar Flere prøver hver for sig at oversætte en og samme Salme, da blir ikke Oversættelserne saa ens, som de vilde blive, dersom en (prosaisk) Læse-Bog skulde oversættes. Men dette skal ogsaa lære os, at det gjælder mere om Meningen idethele end om de enkelte Ord. Naar Folket faar lidt større Oplysning end de nu mindelighed har, vil de ogsaa snart skjønne, at det slettesikke er nogen farlig Sag, om den ene Udgave af en Bog (f. Eks. Katekismen) tildels har lidt andre Ord end en anden Udgave, saafremt bare Meningen er den samme. Det samme kan jo siges paa flere Maader – lad os ikke glemme det!
