Siden jeg nu har vist „Folkevennens“ Læsere saa
mange Oversættelser, faar jeg endnu tage en til af samme
Salme, og det skal da være en, som Ivar Aasen har
gjort paa „Landsmaalet“ i Norge.
Vaar Gud er oss so fast ei Borg,
So god til Vaapn og Verja;
Han ver oss i vaar Naud og Sorg
Mot alt, som her vil herja.
Vaar gamle Fiendsmann
Væl freistar alt, han kann.
Stor List og myki Magt
Han heve mot oss lagt.
Hans Jamning finst her ingen.
Med eigi Magt me inkje vann,
Me vat snart underlagde;
Men med oss er dan rette Mann,
Som Gud oss sjølv tilsagde.
Og spyrr du, kven han er:
D’er Krist, som fyr oss ver;
D’er Himmels Kongen prud,
Dan rette, sanne Gud.
Sitt Rom han væl maa verja.
Um Verdi full av Djevlar var,
Som vilde reint oss glupa:
Me liti Rædsla i oss bar;
Me skulde inkje stupa.
Kor arg i all si Ferd
Dan Myrkheims Høvding er,
Han fær dan inkje fram;
Han alt er dømd til Skam;
Ett Ord kann honom driva.
Dat Ordet skal dei lata staa
Og burt med Vantakk venda.
Vaar Herre sjølv vil vera hjaa[1]
Og Magt og Mod oss senda.
Og taka dei vaart Liv,
Gods, Æra, Born og Viv:
Dat vil me vyrda knapt;
Dei hava endaa tapt,
Og vaart skal Riket vera.
Det er just ikke min Mening, at en saadan Salme paa „Landsmaalet“ bør tages med i en Kirke-Salmebog. Her vilde jeg bare vise, at det kunde gaa an at oversætte Sal-
- ↑ hjaa (eller sjaa) d. e. hos.
