naar den ledsages af en let og vakker Melodi end af en tung og styg. Ingen har vel med mere Varme udtalt sig herom end Luther. I Fortalen til sin første Salmebog siger han blandt andet: „De ere derhos ogsaa udsatte til fire Stemmer, ikke af anden Grund end den, at jeg gjærne vilde, at Ungdommen – – – skal og maa blive oplært i Musik og andre rette Kunster. – – Ikke saaledes at forstaa, at jeg er af den Mening, at alle Kunster skulle ved Evangelium være slagne til Jorden og forgaa, som nogle overspændte Aandelige foregive; jeg vil tværtimod gjærne se alle Kunster, og fornemmelig Musikken i Hans Tjeneste, som har givet og skabt den. Han henviser ofte til, at Profeter og Konger i det gamle Testamente „har lovet Gud med Sang og Klang, med Digt og allehaande Strængeleg. Og til en tungsindig Organist skrev han blandt andet: „Skriften lærer mig, at Gud hører gjærne Strængeleg. Grib kun frisk til Klaveret, og syng dertil, indtil de mørke Tanker forsvinde, ligesom David og Elisæus gjorde.“[1] Djævelen, siger han ensteds, „kan ikke taale at høre Musik;“ og atter en andensteds: „Jeg holder aldeles for, og skammer mig ikke ved at bekræfte det, at næst efter Teologien er der ingen Kunst, som kan lignes med Musikken.“
Man vil kanske spørge: Men hvortil skal nu alt dette tjene? Vi har jo en stor Samling af Salme-Toner, som alle er meget ordentlige; hvad der mangler, er dog vel ikke Melodier, men Evne og Lyst hos Folket til at lære dem, vi allerede har!
Ja, svarer jeg, vore Salmetoner er mange i Tal, men Ulykken er den at de fleste af dem er altfor ordentlige, saa de klinger stivt og koldt og dødt. En vis Orden er
- ↑ Det kan bemærkes for dem, som ikke allerede ved det, at Davids Musik-Kor ved Templet bestod af 4000 Sangere og Musikanter, inddelte i 24 Klasser.
