at gode Folke-Melodier kan indføres til Kirkebrug.
Dette sidste vil vistnok forekomme Mange noget underligt, kanske endog upassende og letsindigt; men det er dog ikke saa, naar vi betragter Sagen nøjere. At optage Folkemelodier til Brug i Kirken, er nemlig intet Nyt. Luther selv gjerde netop det samme;[1] somme af dem tog han uforandret, og somme lempede han lidt.“[2] Det samme vedblev Tyskerne at gjøre en god Stund efter hans Død; og Biskop Kingo i Danmark gik ligeledes denne Vej. Han vilde, siger han, vælge velklingende og behagelige Melodier for at gjøre disse „endnu mere himmelske, at om Nogen for en Melodies Artigheds Skyld gjærne vilde høre paa en Sang om Sodoma, han saameget mere skulde lade sig behage under samme Melodi at høre en Sang om Sion.“[3] Kort sagt, Kristenhedens største Salmedigtere
- ↑ Ja, han fulgte endog samme Fremgangsmaade med Salmedigtningen. Naar han hørte et og andet Vers i Folkemunde, om det var nok saa papistisk, naar det bare vidnede om en vis from Inderlighed, saa tog han det, rettede det Skjæve og satte stundom flere Vers til. Paa denne Maade fremkom f. Eks. Salmen: „Nu bede vi den Helligaand.“
- ↑ Omframt disse har Luther selv digtet (komponeret) henimod 20 Melodier, hvoraf Melodierne til „Vor Gud han er saa fast en Borg“ og „Fra Himlen højt vi komme her“ vel maa kaldes sande Mesterværker.
- ↑ Kingos store Kjærlighed til alt, hvad der er folkeligt og fædrelandsk, viste sig ogsaa paa flere Maader. I en Bog til Dronningen taler han skarpt om dem, der ikke lagde „tilbørlig Værd paa vort kjære og ældgamle Moders-Sprog;“ han mener, at der fandtes somme, som „maaske i 30 Aar havde ædt Fædrelandets Brød, og har dog ej villet lært 30
„Hjærtelig mig nu længes“). – Dog, alt Sligt vil en kyndig og dygtig Tonemester bedst kunne afgjøre; og jeg tror, jeg tør fortælle alle Venner af folkelig Kirkesang, at vi om nogen Tid kan vente en hel Samling af gode Salme-Melodier af den Komponist, som vel i de 3 nordiske Lande er mest fortrolig baade med Luthers Toner og med Folkesangen her hos os, jeg mener Organist L. M. Lindeman.
