de Evangeliskes Læresætninger. Hine Regler kan man da betragte som etslags Symbol for den katholske Tro, endskjønt intet Symbol hist har den Betydning, som hos os, da Paven, som sagt, i ethvert Øieblik kan fastsætte Bekjendelsen. Saaledes har han jo i de sidste Dage fastsat en ny – forresten meget længe omtvistet – Lærdom om Jomfru Marias ubesmittede Undfangelse, en Lærdom, hvortil vi ikke finde nogensomhelst Grund hverken i Skrivten eller i de gamle Bekjendelser.
Vi kunne forresten ikke gaae videre ind paa de forskjellige Kirkers særegne Lærdomme og Forfatninger; maaskee kan det ved en anden Leilighed falde til at meddele Folkevennens Læsere Noget derom[1].
For at komme tilbage til vor Kirkes Bekjendelses-Skrivter, saa vil det af den foregaaende historiske Forklaring nogenlunde kunne forstaaes, hvad de egentlig ere, og hvortil de skulle tjene. De ere Kirkens Vidnesbyrd om sin Tro, hvorpaa den grunder sine Indretninger og sin Virksom hed, og hvorved den ligesom sammenholder sig selv og adskiller sig fra andre Samfund. Medens vi i den hellige Skrivt have den guddommelige Aabenbaring saadan som den i sig selv og til alle Tider uforandret er, see vi i Symbolerne Kirkens Tilegnelse deraf. Vi finde her den christelige Erkjendelse ligesom i sin Fremgang og Udvikling, idet den stedse bliver fyldigere og mere bestemt. I sin Rækkefølge give Symbolerne os altsaa Kjernen af Kirkens Historie, forsaavidt denne stedse har været ledet af Sandhedens Aand, som Frelseren selv havde lovet sine Disciple, naar han gik bort. De ere saa-
- ↑ I de sidste Dage er her udkommet i norsk Oversættelse et Skrivt, der i Korthed afhandler disse Ting: „De forskjellige christelige Bekjendelsers indbyrdes afvigende Læresætninger“ af Graul. Pris 36 Skilling. Jeg har endnu ikke seet Bogen, men den roses af kyndige Mænd.
