des Brug omtrent paa samme Tid udkommen og koster 60 Skill. Nu vil man finde, at nærværende Oversættelse paa enkelte Steder afviger noget fra den, man hidtil har brugt, hvor man nemlig nu har troet nøiagtigere at træffe Grundtextens Mening. Meest merkelig er Afvigelsen i den apostoliske Bekjendelses tredie Artikel, hvor især et Par forklarende Tillæg, som i vort Kirke-Ritual ere tilkomne, ere faldne bort, fordi de ikke findes hverken i den latinske eller i den græske Text. Da imidlertid denne Afvigelse ikke angaaer nogen væsentlig Lære, men blot ligger i Udtrykket, saa bør den ikke vække nogen Uro der, hvor det gjælder mere den levende Tro og den levendegjørende Aand, end det døde og dødbringende Bogstav. Og da nu den nye Oversættelse upaatvivlelig er idethele[1] saavel rigtigere og nøiagtigere, som kortere, værdigere og skjønnere, saa var det vistnok at ønske, om den efterhaanden kunde blive almindelig brugt og tilsidst maaskee ogsaa komme ind i Ritualet. Imidlertid har den forrige mindre nøiagtige Oversættelse faaet etslags Hævd i Kirken, og Mange ville maaskee paa Grund af Vanens Magt hænge fast derved; hiin Forandring bør derfor vistnok ei forhastes eller fremtvinges. Det haster udentvivl saameget mindre dermed, som det netop er erkjendt, at den ikke har nogen væsentlig Betydning for Kirkens saliggjørende Tro.
Overhoved er kirkelig Orden og kirkelig Frihed tvende lige væsentlige Hoved-Stykker i vor Kirke – eller, som det omtrent heder i den augsburgske Bekjendelse, „det sømmer sig at bevare Kjærlighed og Fred for saa vidt at den Ene ikke skal forarge den Anden, for at Alt kan skee i Kirkerne med Orden og uden Forstyrrelse, dog saaledes at Samvittighederne ikke besnæres.“
- ↑ Hvad jeg i det Enkelte kunde have at sige paa denne Oversættelse, kommer jeg maaskee til at fremsætte paa et andet Sted til de Lærdes videre Overveielse.
