til under bar Himmel, og da idethøjeste om Natten søger sig et Skjul i et Høhus (Laua) eller i en Bjergkløft (Bergskaarr). Kommer der saa stridt Regn eller endog Sneslud (Ovaabaar), da er man bogstavelig ilde ude; ti ikke engang den igjorte Ild[1] vil udrette stort, da det, man skal brænde, er baade vaadt og raat. Men i godt og opholds Vejr, naar der er Hus under hver Busk, da gaar det alletider godt. Om Morgen omtrent Klokken 4 er man i Arbejdet; sommegange spiser man en liden Bid først men somoftest Intet. Kl. 7 er der Frukost (Aabit), hvormed Aabits-Uften (Økten) er endt. Om en Time, altsaa omtrent 8, begynder den følgende Uft, som varer indtil Kl. 11 og benævnes efter det paafølgende Maaltid Duggurs Uft. Efter Dugguren (Dagverden) har man en Times Søvn. Kl. 1 begynder Nonsuften, dersom det er klart Vejr, med at underkaste det liggende Hø en stræng Prøve, om det er tørt eller ej. Ser det „luri“ ud i Skyen (d. e. ser det ud til, at Regnen kan lure sig frem), da finder man det ofte raadeligere at tage det halvtørt end at lade det ligge (dryge det) længere. Kl. 4 a 5 holdes „Non;“ og Kvældsuften varer til 8–9; – saa er Dagens Byrde og Hede baaret. – Om Maden er det ikke Meget at sige; kold Grød og tyk Mælk (Kallgraut og Kjukmjølk til Aabits – Vandsuppe Vassupe) og Sild til Duggurs – Mælk og Brød (Soll) til Nons – varm Grød og Mælk til Kvældsvors (Kvældsverds): det er det Almindelige i Marken; hjemme kan det derimod være lidt Afveksling med Madlagningen. Men Arbejdstidens Inddeling er omtrent den samme overalt; dog kan denne bero meget paa Vejret.
Da man ialmindelighed har nogle Havnegange i Nærheden af Hjemmet, hvorpaa man den første Del af Sommeren kan holde sine Kreature, saa sker Flytningen til Sæteren gjærne ikke førend i Begyndelsen af Aannetiden. Til
- ↑ En saadan Ild under aaben Himmel kalder man Stokeld.
