Side:Folkevennen- et tidsskrift (IA folkevennenetti10fremgoog).pdf/52

Denne siden er ikke korrekturlest
41

denne Tid glæder de sig meget, de, som skal følge med til Sæteren og der stelle med Kreaturerne; og disse begynder ogsaa nogen Tid forud at tilkjendegive sin Længsel ved Raut og Brægen. Og ved saadanne Flytninger sker Føringen (Transporten) paa Hesteryggen, da det er meget sjelden, at Sætervejene er saapas istandsatte, at man kan bruge Vogn. Den omhyggelige Husmor vil nu heller forlade sine koslige Stuer hjemme og selv hygge og trygge sin Ko ved sin Nærværelse og stelle med sin Budrot, end hun vil overlade denne vigtige Del af sin Dont til en Tjenestepige; det er derfor nødvendigt, at hun tager sine Smaa med; og man ser hende da tit bærende sit Nyfødbarn paa sin Ryg og ledende et ældre ved sin Haand, medens et tredie, som endnu ej kan gaa, ligger fastbunden paa Hesteryggen ovenpaa Mejsekløven. Et saadant Følge reiser da hellerikke afgaarde uden Musik, om ikke med anden saa dog med Barnelaat og Bjældeklang og Kurauting og Sauernes Brægen.

De Gamle var nu lidt mere overtroiske, end man er ialmindelighed nuomstunder; og de gjorde sig derfor stor Flid med at opføre sig saa skikkelig og høflig mod Tusserne som mulig for ved disse Smaagubber skulde der være ligesaa meget Godt som Ondt, alt eftersom man omgikkes dem paa Folkevis eller ikke. For nu ligesaavel hos disse at bruge sømmelig Folkeskik som hos enhver anden Mand, hos hvem man ønsker at bo enstund, pligtede man aldrig at tage ind i en Sæterbolig uden at bede om at faa laant Hus en bestemt Tid. Forsømte man denne Høflighed, da kunde man jo have sligt at vente sig, mente de, at nogen Ulykke kunde komme over de bedste Mælkekjør, eller at de ikke vilde trives rigtig godt paa Sætervolden idetmindste. Nu var der da intet Trangsmaal til, at noget saadant skulde hende. Med den Tanke gik engang en bra Kone, som gjærne var Venner med Alle, forud for Flytningen for at bede om Hus. Hun traadde med Sømmelighed ind i Sæteren og bad saa