Saaledes var mine Tanker og mit Ønske, og saaledes
er de endnu. Haabet om, at det vil opfyldes, er i den
forløbne Tid snarere vokset end minket; ti jeg har hørt, at
Sagen paa adskillige Steder allerede er kommen i god Gang.
I Klæbu Præstegjæld har f. Eks. Fastkolelæren i længere
Tid holdt historiske Foredrag om Søndags-Eftermiddagene;
i Eidsvold har der fornemmelig af Sognepræsten
været foredraget Ting af forskjelligt Indhold; Sognepræsten
paa Næs paa Romerike skal ligeledes have holdt Foredrag
(historiske) en Gang maanedlig, og i Gausdal tror jeg
der gives lignende Sammenkomster til Oplysningens Fremme
under Ledelse af Kaptein Wang. Nøjere Underretning om,
hvad der paa de nævnte Steder er gjort, har jeg ikke. Derimod
har jeg for en Stund siden modtaget endel Oplysninger
om et Samfund i Trondhjems By, som ogsaa har
dannet sig i samme Øjemed, og har nu allerede bestaaet i
over et Aar; og det vigtigste deraf vil jeg herved meddele.
Brevskriveren (Pastor Wexelsen) oplyser, at Byens Skolelærere og endel andre unge Mænd efter hans Indbydelse kom sammen om Høsten 1853 for at overveje, hvad der kunde gjøres til Udbredelse af folkelig Oplysning. Man blev enig om „at danne et Samfund, hvis Medlemmer skulde stræbe at underholde hverandre med Foredrag og Samtaler om Hvadsomhelst, der kunde tjene til at vække og belive Deltagelsen for Fædreland og Folk. 30 Medlemmer tegnede sig straks, og en Ordfører valgtes“. Forresten har man ingen „Love“ eller „Statutter;“ man „ønskede at være saa fri og ubunden som muligt og lade Tiden vise, hvad der kunde udbringes af Samfundet“. Dette fik siden Navnet „Folkestuen,“ og fra 6te Decbr. 1853 har Samfundet „stadig haft Møder, i Regelen hver 14de Dag; og har det end enkelte Gange været smaat nok med Underholdning, saa er det dog idethele gaat nok saa godt i al Simpelhed, og Samfundet har altid udvidet sig ved Opta-
