Side:Folkevennen 1852.djvu/100

Denne siden er ikke korrekturlest
96

Børn; men hvorledes kan brave Sønner Andet end være glade, naar de ser hende ligesom reise sig op af sit lange, haarde Leie! Sandelig, har vi blot en Gnist af ægte Fædrelandskjærlighed, da maa det fryde os i Sjælen, at gamle Norge er vaagnet op af den lange Dvale, hvori det i Aarhundreder havde lagt! Ligegyldighed ved Fædrelandets Vel og Forfædrenes Stordaad er etslags „Fader- og Modermord“, saafræmt man virkelig ved, hvad man gjør. Havde vi faat vor Grundlov, vor Frihed og Selvstændighed ved Revolusjon, Oprør og Blodsudgydelse, da vilde vi næppe haft Aarsag til at glæde os; det udgydte Blod skulde da hvilet som en Forbandelse over os, saaledes som det i andre Lande synes at være Tilfældet. Men vor Frihed var jo øiensynlig Herrens eget Værk; den var den største udvortes Frugt af hele Europas mangeaarige Lidelser og Kampe, uden at det hværken var vor eller Stormagternes Ros, at det gik som det gik.

Norge fik dengang en deilig Vaar. Ethvært Foraar viser os jo ogsaa Frihed og Haab, Opvækkelse og Liv. Blomsterne vaagner af Vinterdvalen; Elvene dandse løste af Isens Lænker, og Fuglene juble med levende Røst. Men Vaaren er ei nok; skal den have noget at betyde, maa Sommeren afløse den. Jeg mener, det forholder sig ligedan med Frihedens Foraar; det er ikke nok, vi har set Glimt deraf, og med Sort paa Hvidt faat dens Skygge paa Papiret. Skal Norges fri Forfatning bevares og blive os til sandt Gavn, maa den ikke blot staa i Grundloven men finde et kjærligt og levende Hjem i enhvær Nordmands Bryst og gjenklinge i vore inderste Hjærtestrænge. Men en Ting maa vi dog erindre, og det er Jesu Ord om, at kun Sandheden kan gjøre os virkelig fri. Den udvortes Frihed er god, men uden Aandens sande Frigjørelse bærer den kun liden Frugt. „Vi ved, siger Henrik Wergeland, at Gudsfrygt maa være ethvært Riges første Grundlov, om det skal bestaa. Vi ved, at af den udgaar den sande Fædrelandskjærlighed, der takker Gud for Frihedens Vuggegave, ærer Lovene og deres første Vogter, Kongen.“ Gud velsigne Fædrelandet og dets fri Forfatning!

O. Vig.