Side:Folkevennen 1852.djvu/103

Denne siden er ikke korrekturlest
99


Men der er endnu en anden Grund, hvorfor vi maa ønske Eftertanken om disse Ting vakt saameget som muligt Og det er den, at om ogsaa de Aarsager, som bestemmer Arbejdslønnen, ved nærmere Betragtning viser sig saa stærke, at hverken Formandskab eller Storthing eller Konge kan mægte at ophæve dem, og der saaledes ikke er Haab øm paa denne Maade at forøge Fortjenesten for den, som Lidet høster, saa kan dog Kundskaben om disse Aarsager i mange Tilfælde hjælpe os tit at opnaa en Vinding, som vi ellers ikke vilde faa, eller ialfald til at undgaa Tab, der ellers vilde rammet os.

Om saaledes en Bondegut sendes til Byen for der at søge sit Udkomme, saa er det vistnok det bedste Raad, man kan medgive ham, at han viser sig flittig og stræbsom; men enhver erfaren Mand ved ogsaa, at det ikke er det eneste. Tænker Gutten f. E. paa at blive enten Smed eller Snedker, og det er spurgt, at der i Byen er fuldt op af Snedkere, men Mangel paa Smede, da vil vel de Fleste raade ham til heller at lægge sig efter det sidste Haandværk end det første, i den Tanke, at han derved kommer til at staa sig bedst. Og hvorfor det? Jo, fordi at naar der er formange Haandværkere af et Slags paa et Sted saa sætter den ene Arbejdslønnen ned for den anden, men jo færre der er, desto større er Fortjenesten for hver enkelt. Her er da straks en Omstændighed ved Arbejdslønnen som det især for en Ungdom kan være af stor Vigtighed at vide; og om ogsaa denne Omstændighed er vel kjendt, er det dog ikke Tilfældet med flere andre, og derfor maa som sagt Oplysning om disse Ting ønskes saa almindelig lam mulig, og ikke mindst hos de egentlige Arbejdsklasse.

Inden vi gaar over til at omhandle de Aarsager, hvoraf Arbejdslønnens Ulighed afhænger, er det dog ikke overflødigt at gjøre opmærksom paa – hvad der forresten siger sig selv –, at vi ved Arbejdsløn forstaar alt det Veder-