tige og andre saadanne Folk end til dem, som lever af sine Hænders Gjerning alene, da maa vi vel komme til at tvivle om, at al danne Ulighed i Arbejdslønnen mest voldes af Folks Godtykke.
Ser vi os derimod om efter Omstændigheder, som maa gjøre en saadan Ulighed enten rent ud nødvendig eller dog i høj Grad billig og naturlig, skal der ikke stor Eftertanke til, for at finde flere saadanne, og netop derfor er, som oven sagt, Forventningen med de følgende Linjer ikke saa meget at sige noget Nyt, som kun at vække Opmærksomheden for disse Omstændigheder og nærmere paapege deres Indflydelse.
Hvad Enhver, der paatager sig Forretninger for Andre, først og fremst maa sikre sig og under sædvanlige Forholde Ingen kan afprute ham, er naturligvis en saadan Løn, at han derfor, kan skaffe sig sit Livsophold, Føde, Klæder og Hus. Men alt ved at undersøge, hvad hertil udfordres, vil det vise sig, at dette umulig kan være ens enten for Alle eller paa ethvert Sted, og at alt af denne Grund stor Forskjel maa gjøres paa Lønnen, ikke for at den Ene skal have det bedre end den Anden, men bare før at den Ene ikke skal komme tilkort mod den Anden.
At, Udgifterne til „Levemaaden“ umulig kan være ens for Alle, om de ogsaa nok saa meget forsøgte derpaa, er saa lige til, at kanske ingen Forklaring herom behøvtes; men et Par Eksempler maa dog være os tilladte, især for at vise at her ikke tænkes paa den Forskjel, som alene kommer af Skik og Brug (uagtet heller ikke den med Rette kan oversees), men paa den, Forskjel som nødvendig maa være. Hvad Føden angaar, ved jo Alle, at Folk, som har strengt legemligt Arbejde, behøver mere og kraftigere Kost, end dem, der sidder stille, ligesom at et Mandfolk behøver mere end en Kvinde o. s. v., hvoraf følger, at den Sum, som run-
