Klæder og efter nogle Rejser ogsaa Hyre, – saa maa den, som vil blive Præst, Doktor o. s. v., ikke alene anvende sin bedste Ungdomstid bare til Skolegang, som oftest, uden at kunne fortjene Noget; men han har ogsaa for Lærdom- mens Skyld mange og store Udgifter, som den Anden er fri for. Og da maa vi atter spørge, hvormange der vel kunde staa ud paa den Maade, naar ikke Lønnen for deres Arbejde siden blev forhøjet saaledes, at den, foruden Erstatning for deres daglige Møje og Udgift, ogsaa giver dem Vederlag for den Møje og Udgift, som Skolegangen og Lærdommen i deres Ungdom har kostet dem?
En anden Aarsag til store Uligheder i Arbejdslønnen ligger i den forskjellige Paalidelighed som kræves hos en Arbejder, eller det forskjellige Ansvar som en Stilling kan medføre fremfor en anden. Bare det gjælder en enkelt Gjerning, som der ligger nogen Magt paa, saasom at gaa med et Pengebrev eller Sligt, lærer jo hver Dags Erfaring, at det ikke gaar an at tage den Første den Bedste, som melder sig; men at enhver forsigtig Mand heller betaler lidt Mere, for at faa et saadant Ærinde paalideligt udført. Saameget klarere er det da, at den, som Dag ud og Dag ind behøver Andres Hjælp ved saadanne Forretninger, hvor han maa betro sit Gods og sin Velfærd i deres Hænder, ikke blot kan se paa, om den han antager forstaar sig paa, hvad der skal udrettes, men ogsaa paa, om denne er paalidelig nok dertil, og at han, for at sikre sig herom, finder sig i at betale en højere Len end ellers. Men ligesom Ingen undrer sig over, at en Mand ikke kjøber lige saa kostbar en Laas til sin Gjødselkjælder som til sit Stabur eller sit Pengeskrin, saaledes maa det ogsaa sige sig selv, hvorfor man kan lade sig nøje med mindre Paalidelighed, og altsaa heller ikke byder saameget for denne Egenskab hos en Gjødselkjører som hos en Krambodkarl, og endda mindre som hos en Regnskabsfører eller For-
