Side:Folkevennen 1852.djvu/120

Denne siden er ikke korrekturlest
116

Vel har den Omsorg, som overalt drages for Kristendommens Udbredelse, virket til, at Redelighed og Paalidelighed nu langt fra er saa sjælden at træffe som ofte i fordums Tider, saa at der f. Ex. er langt Flere at vælge imellem til Kasserere og Sligt, hvorfor ogsaa Lønnen for saadanne Sysler forholdsvis kan sættes lavere. Vel kan et forbedret Skolevæsen virke til, at Kundskab i Læsning og Skrivning o. s. v. bliver langt almindeligere end nu, hvoraf det Samme vil blive Følgen med Lønnen for alle de Arbejder, hvorved saadan Kundskab ikke kan undværes. Men saalænge ét Arbejde er tungt, et andet let, – saalænge en Doktor behøver hundrede Gange saa lang Tid for at oplæres til sin Gjerning som en Vedhugger til sin, – saalænge ikke alle Mennesker fødes lige kloge – og naar vil det ske? –, saalænge er det ogsaa umuligt at Alles Løn kan blive lige stor.

Heraf er dog paa ingen Maade en Følge, at den simple Arbejder ikke kan vente at faa langt bedre Kaar end nutildags. For ligesom vi, uagtet Alt hvad der klages over at Arbejdsklassens Stilling nu er værre end før, dog ved at se tilbage ikke paa et enkelt Aar men paa lange Aarrækker, af alle Beretninger paa det Tydeligste finder, at Almuesmandens Kaar nu i det Hele taget i mangfoldige Ting er bedre end tidligere, – saaledes kan Ingen, som ikke er blind for Alt hvad der i vor Tid gjøres for at berede Menigmand en bedre Fremtid, Andet end faa det faste Haab, at endnu mange og store Fremskridt i denne Henseende er at vente.

Men hvad vi mener bevist ved det Foregaaende, er kun, at ligesom Trinene i en Stige ikke kommer hverandre en Tomme nærmere enten den saa staar paa Marken eller paa Taget, saaledes kan heller ikke nogensinde, efter Verdens almindelige Gang, Lønnen ventes at blive den samme f. Ex. for en Matros, en Tømmermester og en Doktor; men om