liden, og at naar der er godt for Arbeide men Mangel paa Arbeidsfolk, saa stiger Lønnen? Og ved ikke Enhver at fortælle, at dette kommer deraf, at bare der er To og endda mere naar der er Ti, som alle gjerne vil have et Arbejde, saa er den Ene som oftest nødt til at underbyde den Anden for at faa det? Eller omvendt, at naar Alle har fuldt op at gjøre paa andre Kanter, da vil den som skal have Noget udrettet, Ingen faa, medmindre han byder højere Løn end ellers?
Spørges det dernæst, om denne Ujævnhed i Arbejdslønnen i det Hele taget er gavnlig eller ikke, saa vil vel de Fleste være enige i, at om ogsaa Mange i sidste Tilfælde kan komme til at tjene Mere, end der ellers var Udsigt til, saa kan dog i det første Tilfælde igjen lige saa Mange komme tilkort; og betænkes det, at en vis Fortjeneste, endog om den er lidt mindre, er bedre end en større men uvis, da maa vi vel finde, at det i det Hele taget var bedre, om denne Forskjel i Arbejdslønnen kunde afhjælpes.
Men om dette lader sig gjøre, eller om det ikke er ligesaa umuligt for Menneskene ganske at rette paa denne Ulighed som paa den ovenfor omtalte, – det kan først findes, naar vi ogsaa har undersøgt, hvoraf det igjen kommer sig, at der ikke altid er lige let for Arbejde eller omvendt for Arbejdsfolk. Dette vil imidlertid Enhver nok skjønne kan skrive sig fra saa mange Omstændigheder, at vi her bare kan nævne de vigtigste, og maa overlade Læseren selv nærmere at overtænke denne Ting.
Først gjælder det da at undersøge de Tilfælde, hvor Næringsløshed eller omvendt gode Tider viser sig i alle eller næsten alle Leveveje i det hele Land, og dernæst dem, hvor det bare er paa et enkelt Sted eller med en enkelt Næringsvej, at Saadant træffer. Hvorfor det, naar Krig, Uaar eller andre store Ulykker rammer vort eget Land, ikke kan være Andet, end at ogsaa de
